Galleri åbner i Arden i eftermiddag

{ ARDEN: Madam Morgenstjerne melder sig i eftermiddag, hvor Arden får sit eget galleri. Nemlig i byens gamle Tatol-butik, som huserede i en fjern halvfjerdserfortid i Østergade 10. Nu har Berit Meyer Poulsen fået lyst til at drive en kombination galleri og butik med salg af kunsthåndværk, friskmalet kaffe, the i løsvægt, god chokolade og andre lækkerier. Ferniseringen hos Madam Morgenstjerne - med mulighed for at møde kunstnerne - foregår i eftermiddag klokken 15, hvor billedhuggeren Henning Christensen, Snæbum, viser nogle af sine skulpturer, ligesom Conny Graff-Horup hænger nogle af sine oliemalerier på væggene.