Galleri Banasik åbnet med akvarelbilleder

Første udstiller var arkitekt og akvarelmaler Jørgen Ussing

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Den indemurede bil beundres af gæsterne. Foto: Kirsten Olsen

LØKKEN:Man har hørt om indemurede damer, men har nogen nogensinde hørt om en indemuret bil? Dog er det, hvad man blandt andet kan opleve i det nye Galleri Banasik i Nørregade i Løkken.

Da murermester og indehaveren Mico Banasik indrettede galleri i forbindelse med hustruen Maj-Britt Banasiks butik, anbragte han en flot veteranbil i lokalet, før han lavede dørene i en størrelse, der absolut ikke tillader bilen at komme ud derfra. Derfor står den nu som blikfang i galleriet.

Det er dog ikke det eneste, der er at se. Samtidig med åbningen af galleriet var der fernisering på en akvareludstilling af arkitekt og akvarelmaler Jørgen Ussing, Løkken.

Jørgen Ussing udtalte stor ros til Mico Banasik for indretningen af det eksklusive lokale med mange arkitektoniske finesser, og han takkede for at få lov til at være den første udstiller i det smukke galleri.

Udstillingen viser udelukkende billeder af fisk og skaldyr. Kunstneren er medlem af en akvarelgruppe og har længe haft lyst til at lave billeder i et stort format til udstilling.

- Der bliver hen over sæsonen skiftende kunstnere i galleriet, fortæller Mico Banasik.

Næste år håber han dog, at det bliver hans egne malerier, der udstilles, da han selv er kunstinteresseret og i gang med at male abstrakte billeder.

Det var sidste år, at Maj-Britt Banasik åbnede Huset Banasik med en butik med eksklusive specialiteter. Det har hun så meget succes med, at parret nu har valgt at udvide konceptet med et galleri.

Mico Banasik har selv indrettet det nye lokale, som der er adgang til fra butikken gennem den lille niche med vinlager i butikken.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.