Galleri med glas

MIDTBYEN:Glaskunstneren Kirsten Stiholt, der i flere år har haft Det Lille Galleri i Vejgaard, åbner nu i stedet nyt galleri i Prinsensgade, Galleri Prinsen. Her vil hun fortsat udstille sin egen glaskunst og have arbejdende værksted samtidig. Hver torsdag deltager også keramikeren Vibeke Wallin i værkstedet, og så bliver der arbejdet med ler og rakubrænding. Desuden bliver der skiftende gæsteudstillere, som især bidrager med malerier. Den første er Susanne Gredsted. Der var fernisering på det nye galleris første udstilling i fredags. Galleri Prinsen holder åbent hver onsdag, torsdag og fredag eftermiddag.