Galleri Munken udvider sine kurser

Ferie med fokus på det kreative er blevet in, derfor udvider Galleri Munken nu kursusperioden til juni, juli og august.

Ferie med fokus på det kreative er blevet in, derfor udvider Galleri Munken nu kursusperioden til juni, juli og august.

INGSTRUP:Gennem flere år har galleri Munken, med succes, arrangeret malekuser i de smukke rammer. I år har galleriet besluttet at tilbyde kurser i juni, juli og august. - Vi ser en tendens til, at folk gerne vil bruge en ferieuge eller bare en ledig uge på at gøre noget anderledes. At kombinere det aktive og oplevelsesrige med andet end hvad man sædvanligvis bruger sin fritid på, oplyser Jane Mikolajewicz. Som noget nyt er kurserne i juli måned kombineret billedkunst og skulpturkursus med undervisere Knud Laursen billedkunst og Paul M. Cederdorff skulptur. På det kommende kursus 13. juni underviser underviser billedkunstner Ninne Nielsen med udgangseksamen fra Det Kgl. Danske Kunstakademi. Galleriet garanterer ikke, at niveauet kommer op og måle sig med P. S. Krøyer, men lover til gengæld at kursisterne kan nyde det kreative i kombination med samvær. Gården, der nu hedder Galleri Munken, blev bygget i 1895 og der blev drevet landbrug på stedet næsten frem til, at Jane Mikolajewicz og Aksel Jørgensen købte stedet i 1996