Galleri Salling får ny ejer
Gallerist Lars Mathiesen takker af og overdrager nøglerne til ny ejer
Hjerk: Galleri Salling får ny ejer, når gallerist Lars Mathiesen takker af lørdag 30. april og overdrager nøglerne til Lars Anton Jensen, der har købt Galleri Salling. Det sker præcis 11 år, efter at galleriet slog dørene op for første gang.
Lars Anton Jensen er uddannet landinspektør og drev landinspektørvirksomhed på Skiveegnen igennem en årrække. I 2007 søgte Lars Anton Jensen nye udfordringer i København, hvor han i et par år arbejdede hos Cowi og siden 2010 har drevet en mindre landinspektørvirksomhed.
Da Galleri Salling i foråret 2015 blev annonceret til salg, blev der åbnet for muligheden for at kombinere et arbejdsliv som selvstændig med en livslang interesse for kunst. Interessen for kunst kommer ikke fra fremmede, da hans far, Henning Jensen, var seminarielektor i billedkunst på Skive Seminarium igennem en menneskealder.
Lars Anton Jensen overtager galleriets bygninger med henblik på at drive galleriet videre med samme profil og med de samme kunstnere, som galleriet repræsenterer nu. I en periode bliver Lars Mathiesen tilknyttet som rådgiver og konsulent.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.