Galleri Saltum klar med helt nye værker

SALTUM:Selv om der endnu er bidende koldt, har Galleri Saltum taget forskud på foråret og deltager i den kommende weekend på ARTVENDSYSSEL, Arena Nord, Frederikshavn. Ifølge galleriejer Thora Nyvang Sillensen vil galleriet præsentere værker af blandt andre Elin Neumann,Anne Grethe Aen og Allan Axelsen. Elin Neumann er født i Aalestrup og uddannet fra Århus Kunstakademi 1985 og har siden udstillet på museer og gallerier i Danmark og i udlandet. Anna Grethe Aaen er fra Mariager og maler primært landskaber med store vidder. Allan Axelsen debuterede i 1986 på Kunstnernes Sommerudstilling og han viser en række ægyptisk inspirerede bileder. - De billeder, som præsenteres på messen er helt nye, de dufter af frisk maling.Faktisk så maler en af kunstnerne helt frem til, at vi afhenter billederne, oplyser Thora Nyvang Sillensen, der tilføjer, at galleriet arbejder på at blive et galleri med såvel danske som internationale kunstnere. - I øjeblikket arbejder vi med særdeles anerkendte kunstnere fra Canada og Italien.