Gallup: En tredjedel af danskerne vil forlade EU

Ny måling viser snæver dansk opbakning til EU, hvor 45 procent vil blive i systemet, mens 39 procent vil ud.

Gallup: En tredjedel af danskerne vil forlade EU

Det er småt med opbakningen til EU i den danske befolkning ifølge en ny meningsmåling fra Gallup. Målingen viser, at der ikke er langt mellem dem, der ønsker at blive og dem, der vil forlade det europæiske projekt.

Efter et potent EU-politisk år med dansk EU-rabat, finanskrise og Cypern tæt på bankerot ønsker 39 procent at forlade unionen, mens 45 procent af danskerne gerne vil blive.

Målingen er også gennemført i Frankrig, Tyskland, Holland, Polen og Storbritannien og her siger flertallet af de adspurgte, at EU generelt er på vej i den forkerte retning.

I Danmark mener 30 procent af de adspurgte, at tingene går i den rigtige retning, mens 40 procent mener, at EU er ude på et skråplan.

Selvom danskerne er blandt de mest skeptiske i EU-regi, er briterne ikke overraskende de allermest skeptiske, da 55 procent ønsker at forlade unionen.

39 procent af hollænderne vil også forlade EU, mens 34 procent af franskmændene ønsker det samme.

Under det sidste valg til EU-Parlamentet var valgdeltagelsen den laveste nogensinde, og selv om det stadig er tidligt at spå om den slags, viser undersøgelsen, at der er en generel opbakning blandt dem, der i forvejen er positive over for EU.

Et forslag om, at EU-Parlamentet skal have lov til at vælge en præsident for EU-Kommissionen, får folk til at stille krav til dennes nationalitet.

Hvis præsidenten er rumæner, vil 13 procent af danskerne afholde sig fra at stemme på hans parti i parlamentsvalget.

Gallup har gennemført målingen med henblik på at veje den politiske stemning i befolkningen frem mod Europa-parlamentsvalget den 5. juni.

Meningsmålingen blev gennemført i maj 2013, og mindst 750 personer fra hvert land har afgivet deres besyv.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.