Galskaben lever

KONCERT Bergman Rock Det kan godt være, at bob hund har mistet noget af sin skånske charme ved at skifte sprog til engelsk og navn til Bergman Rock. Men galskaben hos Thomas Öberg og Co. er i høj grad intakt. Lørdag aften på Studenterhuset får vi i underkanten af en time, men det er en time i hæsblæsende tempo og med så stort overskud, at det er langt rigeligt. Det er ganske enkelt en mild form for vanvid, vi er vidne til. Et nærmest manisk kostumeshow med den klejne frontfigur Öberg som et gadekryds mellem Freddie Mercury og Iggy Pop. Allerede inden vi får set os om, har han fundet en buket blomster og stukket den ned i bukserne! Der bliver den koncerten igennem, om end buketten indimellem skifter plads fra for til bag. Og mikrofonen er ikke kun til at synge i, men først og fremmest noget, Öberg kan svinge rundt i lokalet, holde mellem tænderne og gribe på akrobatiske måder. Monitorerne – og siden olietønde-bordene blandt publikum – er blot territorier, som skal bestiges og erobres. Jo, det vil nok være fair at antage, at Thomas Öberg har det svært okay med at befinde sig i centrum. Musikken? Jamen, Bergman Rocks legesyge skånepunk er altid en oplevelse, trods en lidt mudret lyd, der lørdag gjorde det svært at fange alle de mange nuancer i de lagdelte sange. Den karakteristiske "Jim" falder tidligt i sættet med klagende inderlighed og endnu en undskyldning for teatralsk posering til Öberg – som om han behøvede én. Det gør han i hvert fald ikke på den skarpe "Don't Be Afraid", hvor han ifører sig kappe og maske for – som en sært karikeret superhelt for de udstødte – at gå i clinch med linerne "All dressed up with no dress code. Don't be afraid, there's someone waiting for you". Jowtak. "No More Top 10" fra den netop udsendte EP, "Bonjour Baberiba Pt. II", lander frisk og vidunderligt poppet midt i sættet, som endnu en sang, Öberg rigtig kan få lov til at spasse ud til, mens han fortæller den bitre historie om ikke at være på nogens top-ti liste over venner længere. Apropos venner og hitlister, så er bandet gamle bekendte af Aalborg og Studenterhuset, hvor de har optrådt flere gange både som bob hund og Bergman Rock, og de kan lide byen lige så meget, som den kan lide dem. "Det her sted er ikke på top 100 over vores danske yndlingsspillesteder. Det er ikke på top ti. Ikke top fem. Det ER vores yndlingsspillested i Danmark!" som Öberg råber til stort bifald efter sidste nummer. Tidligere på aftenen afslørede han dog, at et andet af byens fixpunkter også trækker: "Hvad er det nu den berømte gade i byen hedder? I ved, den hvor der ligger tusind kroer? Jomfru Ane Gade, ja. Vores bassist Mats Hellquist har været på dem alle sammen i løbet af én aften!" Så go' tur i byen, Bergman Rock. Rart at ikke alle forsøger at passe ind, men gerne stiller sig op udenfor og klovner lidt. Rasmus Hougaardkultur@nordjyske.dk Bergman Rock, Studenterhuset i Aalborg, lørdag