Hjørring

Gamle dage hitter

På Vendsyssel Historiske Museum har man for tredje år i træk besøgsrekord

Arkivfoto: Bente Poder

Arkivfoto: Bente Poder

HJØRRING:På Vendsyssel Historiske Museum har man for tredje år i træk besøgsrekord med 88.925 gæster i 2017.

- Det er rigtig dejligt, fordi det betyder noget for os, når vi bruger kræfter og ressourcer på at udvikle nye vandringer og så videre, at det også har en appel for publikum.

- Vi prøver jo på at forny os hele tiden, og det skulle besøgstallene jo gerne afspejle, siger museumsdirektør Anne Dorthe Holm.

Stigningen skyldes især flere besøgende på landbrugsmuseet i Mosbjerg og på bunkermuseet i Hirtshals.

- Men det får os ikke til at hvile på laurbærrene. Lige om lidt står vinterferien for døren med både aktiviteter i Hirtshals og i Hjørring for både børn og voksne. I marts åbner museet en ny udstilling om vikinger på museet i Hjørring, og senere på måneden deltager museet i fejringen af Hjørring bys 775-års købstadsjubilæum med åbent hus, motionsløb og historiske byvandringer i samarbejde med Vendsyssel Kunstmuseum og Hjørring kommune.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst