Gamle Hansen er tilbage efter 16 år i udlændighed

Bokseren Jørgen Gamle Hansen har kastet viskestykket i ringen på Hviids Vinstue og tager på fat på sidste omgang i sit liv. Nu vil han være livsnyder

SKALBORG:Gamle Hansen er tilbage igen i huset på J.P. Jacobsens Vej i Skalborg efter 16 års udlændighed i hovedstaden. Tjenerjobbet på Hviids Vinstue er kommer under kategorien 'der var engang', som boksningen allerede er det. Der er taget hul på sidste omgang i et begivenhedsrigt liv. Skulle den tidligere europamester i weltervægt gøre det om igen, ja, så gjorde han det gerne, hvis dåbsattesten lod sig forny, og så ville han anstrenge sig endnu mere. Men misundelig på nutidens unge talenter, nej, det er han langt fra. Han har været igennem det hele og ved, hvor meget arbejde, der ligger bag at blive verdensmester. Boksningen er og bliver fortid. Hvis nogen skulle få tanker om ham som træner, så tænk straks om. - Nej, nej, et trænerjob. Aldrig. De unge mennesker er så kloge. Jørgen Hansen, oprindelig uddannet blikkenslager med rørlægning som speciale, er blevet 62 år og moden til efterløn med livsnyder som væsentligste beskæftigelse. Lige nu er det foråret i Sydfrankrig, han snuser til. Sammen med konen Hanne, altid kærligt og respektfuldt omtalt som fru Hansen, er der tradition for at tage 14 dage i anpartslejligheden i Nice på denne tid af året. Efter sådan et par uger er han også moden til at komme hjem igen. Denne gang bliver det til et hus, hvor der skal sorteres og ryddes op. Indboet fra lejligheden i København er blot lige kommet under tag, og nu skal der skik på det hele. Fru Hansen har bare et problem. Hun er samler. De har været uadskillige i over 40 år. Køkkenvasken Det hele begyndte med køkkenvasken. Hanne mødte den unge rørlægger, som var blevet i byen, efter han havde aftjent sin værnepligt på Hvorup Kaserne. Når de husker tilbage, så var det afgørende for hende at vide, om han nu også havde svendebrev. Skulle hun have en håndværker, skulle det være en rigtig håndværker, men ikke desto mindre tog det ham tre dage at reparere den køkkenvask. Jørgen Hansen er både fordringsfuld og fordringsløs på en gang. Han ved, hvad han vil, og hvad han ikke vil, men fremtidsplaner? - Dem har han aldrig haft, siger han med et glimt i øjet I de forløbne 16 år har det været kunderne på Hviids Vinstue, der har sat dagsordenen Og før den tid, boksepromotor Mogens Palle, som også er blevet hans legekammerat. Samarbejdet mellem bokser og promotor har ført til et nært venskab mellem familierne Palle og Hansen. Børnebørnene Når et nyt kapitel i Hansens livshistorie tager sin begyndelse skal der helt sikkert være en central plads til børnebørnene. Sønnen Søren på 40 og datteren Helle på 38 år har forsynet familien med fire. Sørens, der er de to ældste, er piger og på vej til 17 og 18 år i december. Datteren Helles er de små, en dreng på treethalvt og en pige på to. Ikke mere med boksning med Hansens deltagelse. Det skulle da lige være som kommentator derhjemme foran tv-skærmen. Enten skal man fuldstændig fordybe sig i sporten. Eller også skal man holde sig langt væk. Det er nu hans mening. Arvet tilnavn Jørgen Gamle Hansen fik tilnavnet Gamle allerede i en alder af 36 år. Det opstod i forlængelse af et avisinterview med de tre gange Hansen: Gunnar Nu Hansen, visesangeren Jørgen Gamle Hansen og Jørgen Hansen. Visesangeren lovede, at Jørgen skulle overtage navnet, når han døde. Det gjorde han 14 dage senere. Jørgen Hansen har sluttet sit arbejde på Hviids Vinstue, hvor direktør Per Møller og Mogens Palle gik sammen om at give ham en afskedsfest, som også skulle gøre det ud for den 60 års dag, de aldrig fik fejret. Hansen var overvældet. 300 gæster mødte op for at hilse på både for at påskønne bokseårene, men også sige tak for god betjening. Hviids Vinstues direktør Per Møller kendte Jørgen Hansen fra Per Møllers inspektørtid på diskotek Tordenskjold i Aalborg. Det blev Per Møller, der blev hans redning, da han havde svært ved at finde job, efter han var stoppet med boksningen. Byens tak Aalborg, som han i mange år havde kastet glans over med sine sportspræstationer, kunne ikke finde plads til ham, selv om han søgte job i Varmeforsyningen og var den eneste faguddannede blandt ansøgerne, men det blev ikke ham. Han er ikke den eneste, der har undret sig, og har da oplevet gæster fra Aalborg forhøre sig, om han serverede for sådan nogen som dem. - Ja, ja, jeg serverer da for alle, lød det afvæbnende, men dog noget forbitret. Jørgen Hansen havde tidligere ymtet noget om, at hvis man manglede arbejdskraft på stedet, så kunne han da godt tage en periode. Der skulle gå nogen tid, men pludselig en dag, da han var på besøg, fik han tilbuddet. Det var en lørdag, og han kunne begynde om tirsdag. 16 år på prøve De første tre måneder skulle dog være på prøve. De øvrige tjener var uddannede, og der var nok nogen, der kiggede lidt skævt til ham, fordi de troede, at han bare var én, der ville gå rundt og snakke. Af netop samme grund var han meget om sig med at tømme askebægre i starten for at gøre sig nyttig. Men alligevel skulle de tre måneder bliver til 16 år - på prøve. Han fik aldrig en fast aftale, men en flot fest som punktum for en del af et arbejdsliv på ubekvemme tiden fra kl. 15 til hen ved to-tre tiden om natten, begyndte at blive trælse. Der var ingen tegn i sol og måne på, at bokseren skulle slutte sit arbejdsliv på den måde. Det var boksningen, der fik den unge bokser til at blive i Aalborg, efter han havde aftjent sin værnepligt i Hvorup. Året inden han blev soldat - 1962 - havde han havde vundet både jysk og dansk mesterskab. Det var naturligvis rygtedes til Lindholm Bokseklub, og herefter gik det slag i slag. Amatørbokseren blev professionel og kom i Mogens Palles stald. Det er dette venskab, der har udviklet sig til at blive for resten af livet.