EMNER

Gamle klippekort bliver ugyldige

NORDJYLLAND:17. januar indførte Nordjyllands Trafikselskab (NT) en type klippekort med hologram foroven. De gamle klippekort, der er købt før 17. januar, er stadig gyldige, men fra og med torsdag 1. april 2010 vil de være ugyldige og udløse en kontrolafgift ved brug. Derfor opfordrer NT indehavere af gamle klippekort til hurtigst muligt at få de sidste klip brugt eller henvende sig for at få resterende klip refunderet. - Vi vil naturligvis synes, det er rigtig ærgerligt, hvis uopmærksomhed kommer til at udløse en kontrolafgift til passagerer, der ellers aldrig ville kunne finde på at snyde med billetterne, siger funktionsleder hos NT, Per Mathiesen, og tilføjer: - Derfor opfordrer vi også på det stærkeste til, at man får købt et nyt klippekort, inden man pludselig står uden gyldige rejsepapirer.