Gamle mænd i gamle biler

6
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Hvordan man kan få det over sit hjerte at behandle bilhistoriske klenodier så brutalt, forbliver en gåde, "men det skal til", mener chaufføren og ejeren af denne Citroën 11 Traction Avant fra 1939, Erik Larsen.

THINGBÆK:En kraftig dunst af udstødningsgas taler sit tydelige sprog. Her handler det om biler fra dengang miljø handlede om at have det rart og ikke havde en snus med natur eller forurening at gøre. For medlemmerne af Historisk Motorsport er bilens stamtavle vigtigere end ESP, ABS og alt det andet, der bruges til at markedsføre moderne biler, og handler det om sideruderne, så åbnes de naturligvis med håndsving. Til gengæld er der hestekræfter i massevis, og så er det jo naturligt at prøve dem af i en indbyrdes konkurrence. Så dagen igennem genlød området omkring Thingbæk Kalkminer i går af hvinende dæk og voldsom motorlarm - lydpotter gøres der ikke meget ud af i det selskab, selvom de fleste af chaufførerne med deres dåbsattester har overhalet deres bilers første registreringsattest. - De fleste er jo nået ud over den første vilde ungdom, erkender Henrik Pedersen, der er tandlæge til daglig, men for fjerde år i træk arrangerer Rold Skov Hill Climb. Stejl udfordring Han har selv nok at gøre med at være arrangør og foretrækker i øvrigt selv at køre baneløb i en ældre Formel 3-bil. Bakken på Røde Møllevej er især for dem, som ikke vil risikere at støde ind i konkurrenter på en bane og slå de gamle klenodier i stykker på den måde. - Der er ikke så meget at sige om ruten. 800-900 meter og et par sving. Det er turen op ad bakken, der er udfordringen, siger Henrik Pedersen. Og den stejle udfordring tager alle meget seriøst. Der spares ikke på materiellet, og for nogle bilentusiaster ville det utvivlsomt fremkalde tårer, hvis de oplevede, hvordan 50, 60 og 70 år gamle konstruktioner bliver pint til det yderste og tæsket rundt i svingene. - Det kan jo godt skære en i hjertet, erkender Erik Larsen, der har taget turen fra Odense med sin Citroën 11 Traction Avant fra 1939. - Men det skal jo til, smiler han og fortæller, at bilen i 1945 tjente som politibil i det nordjyske. Ikke for arrestanter Selv har han blot forsynet den med et sæt gedigne karburatorer, i fagsproget SU’er, og politifolk fra dengang ville tabe både overskæg og kasket, hvis de var vidne til dens nuværende præstationer. Til gengæld ville arrestanter nok finde den lige lovlig primitiv. Indvendigt er bilen nemlig ribbet for udstyr og sæder ud over det til føreren. - Men jeg har det hele liggende hjemme på loftet, og det kan godt være, jeg engang monterer det igen og restaurerer den tilbage til original stand, når jeg ikke skal bruge den til race mere, siger han. Flækket topstykke Om turen op ad Røde Møllevej kan siges, at den i al sin korthed repræsenterer toppen af et isbjerg. - Et minut her svarer til 14 dage hjemme i værkstedet. Der bliver virkelig makket med de her biler, fortæller Henrik Pedersen. Og så kan det alt sammen vise sig at være forgæves. Det er den skæbne, der er overgået en af de yngre entusiaster, der nu må nøjes med rollen som tilskuer. - Ja, den begyndte at bruge vand, så vi troede, det var toppakningen, men det var topstykket, der var flækket, lyder det med et smerteligt ansigtstræk fra 24-årige Michael Madirazza fra Århus. Han bliver næsten ru i mælet, da han fortæller om sin skibbrudne Ford Escort med Lotus TwinCam-motor, som kun en lille del af Escort’erne blev forsynet med. - Jeg så en for 15 år siden, og så vidste jeg, at sådan en skulle jeg bare have, og nu er drømmen gået i opfyldelse, smiler han. Udskilningsløb Næsten alle har ”pillet” mere eller mindre med motorerne. Michael Madirazza vurderer selv, at han har føjet 30 hestekræfter til de 109, hans Escort er født med. Og da bilerne i øvrigt er så vidt forskellige i alder og ydelse, så kører man i mange forskellige klasser for at gøre konkurrencen ligeværdig. At materiellet - måske især for de urutinerede - kan drille, viser Michael Madirazzas erfaringer fra Padborg, da han for ikke så længe siden tog sin licens, og det endte som et udskilningsløb. - Der var 40 biler, da vi begyndte, men kun 15, da vi sluttede. Ingen publikumsmagnet Bedre går det søndag på Røde Møllevej. De 40 biler - i øvrigt rekorden for arrangementet - gennemfører de seks ture uden større problemer. - Vi kunne sagtens have været 20 mere, men for at det skal være umagen værd at komme for eksempel helt fra København, så skal de også have tid til at tage nogle ture op ad bakken, siger Henrik Pedersen. Indimellem blæses der til pause, så tilskuerne kan skifte plads fra startområdet og op til første sving. Det er dog hurtigt overstået, for nogen publikumsmagnet er racet ikke. - Men vi annoncerer det heller ikke. Vi vil selvfølgelig gerne vise vores biler frem, men vi er ikke gearet til mange tilskuere. Hvis der kom flere, så skulle vi jo hurtigt op på 20 hjælpere mere, og det er mest for vores egen skyld, siger Henrik Pedersen. Drenge og legetøj Meget af tiden går da også med indbyrdes snak. Der bliver hyggesnakket, sparket til bildæk, spist pølser og røget cigaretter som mental opladning til de korte, hektiske ræs op ad bakken. Og hvad handler det hele så i grunden om? - Drenge og legetøj. Mænd har altid interesseret sig for mekanik, om det så er biler eller skibe. Det er vel næsten det eneste, vi kan have for os selv. Der er jo ikke så mange kvinder, der har den interesse. Men ellers er det vel i grunden ikke så meget anderledes end at samle på frimærker, måske lidt dyrere, siger Henrik Pedersen.