Frederikshavn

Gamle og unge i fuld aktivitet sammen

FREDERIKSHAVN:Gennem hele ugen har alle ældreplejeområderne haft forskellige aktiviteter i gang, betalt af en pulje penge, som kommunen har givet til en aktivitetsuge. Nogle steder har man haft et overordnet tema, som for eksempel cirkus, andre steder har man taget på udflugter og inviteret gæster. I går havde man på Kastaniegården inviteret børnene fra den nærliggende børnehave Stjernen til en hyggelig formiddag, hvor der blev grillet, spist popcorn og fremstillet bolsjer. Alle børnene fra børnehaven var inviteret, men på grund af sommerferien var det "kun" 35, der kunne tage imod invitationen. Selv om aktivitetsugen er slut i dag, er der nogle, der har et hængeparti, idet Område Vest har købt en hel forestilling af Cirkus Charlie 17. august.