Gamle sager og toner

LØKKEN:Uden for Løkken Hallen lyder gamle toner fra lirekassen. Inden for er der gamle ting og sager. Den 28. udgave af Antikvitetsmessen i Løkken samlede op til 5000 gæster alene de første tre dage. - De første par dage var meget tæt på sidste års besøg med 2500. I går var det overskyet med enkelte byger, så der var også pænt besøgstal, siger arrangøren Carl Sørensen. Ole Mortensen, Frederikshavn har været med i 20 år. Han har stand nr. 24, hvor han har en lirekasse med. - Vi kalder det mekanisk musiknostalgi. Jeg købte den af Rottekongen for 25 år siden og tager den med til messen. Messen fortsætter i dag.