Gamle skeletter ser dagens lys

Arkæologer graver i Aalborgs middelalderlige fortid

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Knogler og kranier bliver nænsomt taget op og undersøgt. Ud fra sliddet på tænder kan alderen vurderes, mens uformningen af øjenhuler og kæbeparti fortælller, om det er en mand eller kvinde.

AALBORG:Under Aalborgs travle overflade gemmer der sig en spændende fortid med masser af skeletter. En del af dem kommer lige nu frem til overfladen fra en gammel middelaldergravplads ved Aalborg Stadsarkiv og Vor Frue Kirke. Gravpladsen var nabo til den gamle Vore Frue Kirke, som den nye er bygget på. Og ved siden af lå også et nonnekloster. Udgravningen kommer nu, fordi der skal indrettes en ny plads med et springvand. Foreløbig er 15 skeletter gravet op. Armenes vandring De menneskelige rester daterer sig til den sene middelalder - fra år 1200 til 1400. Nærmere kan arkæologerne ikke komme tidspunktet, for der er ingen særlige kendetegn ved gravene. For eksempel efterladte smykker eller andre tidstypiske genstande som pilgrimssymboler fra katolicismens tid. Skeletterne er særdeles velbevarede, og selv om det er småt med smykker og ander genstande, giver armstillingen på de begravede et praj om perioden. Armstillingen har nemlig ændret sig. De ældste er lagt med armen ned lags kroppen, hvorefter armene gradvist er vandret op over kroppen. Først blev hænderne placeret i skødet, siden på maven for til sidst at være anbragt korslagt på brystet. Desuden er alle gravene øst-vest vendte og flugter dermed Vor Frue Kirkes placering. Efter en gammel tro fordi de begravede ved dommedags komme skulle genopstå fra graven. Med ansigtet vendt mod øst. Foreløbig er der kun fundet skeletter af børn og mænd, men det er ikke udtryk for nogen kønskamp. Sådan var den lokale forskrift for begravelser nok bare, og i området gemmer der sig formentlig en gravplads kun for kvinder. Større gravplads Den middelalderlige gravplads strækker sig nemlig med stor sandsynlighed længere østpå. Under Niels Ebbesens Gade er der med sikkerhed flere skeletter. Det hænder for eksempel, at der dukker knogler frem fra jorden, når kommunen graver ud til ledningsarbejder i området. Men der dog ingen planer om at blotlægge hele middelaldergravpladsen. Kun den del hvor der nu skal graves ud til springvand og grønt anlæg, bliver finkæmmet af arkæologerne. Resten får lov at hvile videre under mulden. - Vores opgave er først og fremmest at sikre de gamle skeletter bliver taget op nu, så de ikke kommer noget til. Det er ikke usædvanligt med den slags middelaldergrave inde i byerne, og andre steder har jeg oplevet, at det har fremkaldt stærke følelser fra ældre borgere, når skeletterne bliver taget op af jorden. Men jeg kan forsikre, at det sker på en værdig måde, også den senere opbevaring, bemærker arkæolog Lars Søgaard Sørensen, Nordjyllands Historiske Museum. På vej til Odense Når museet selv har vasket skeletterne og registreret dem, bliver de sendt til Syddansk Universitet, der opdaterer en database over middelaldergrave i Danmark. Her bliver samtlige skeletter grundigt undersøgt af arkæologer og læger, hvorefter de bliver opbevaret for eftertiden.