Thisted

Gamle stumper til salg i Vilsund

Veteranbilfolket samledes lørdag for at bytte, købe og sælge til det årlige stumpemarked.

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Det tog kun Benny Sørensen et øjeblik at få øje på et Citroen-håndtag i det der for alle andre ligner en rodekasse. Benny Sørensen havde taget turen fra Randers.

Bygevejret forhindrede ikke, at det årlige stumpemarked på strandarealet i Vilsund igen i år blev en sukces. En af standene havde Jens Peter Jensen fra Thisted. På den stor trailer stod massevis af kasser med noget uindviede ville kalde gammelt ragelse. For veteranbilentusiasten var det et eldorado. Bag den rustne overflade kan mange timers arbejde og en del fingersnilde forvandle noget tilsyneladende ubrugeligt til en værdifuld del af en vetarnbil. Jens Peter Jensen havde sammen med et par kammerater købt en fynbos livslange indsamlede lager af reservedele. Det meste var fra biler fra halvtredserne og senere. Når regnbygerne var værst var det vist lige før Jens Peter Jensen fortrød købet. Så kneb det med interessen og købelysten hos de nysgerrige. Fra 72 stande blev der faldbudt reservedele til gamle biler, motorcykler og knallerter. Stumpemarkedet i Vilsund arrangeres af Ruth Jacobsen og Jens Jørgen Pedersen fra Vilsund. De var tilfredse med både antallet af stande og formiddagens gæster. Der kom veteranentusiaster fra hele Jylland og Fyn - direkte fra Norgesfærgen kom en flok nordmænd for gøre gode køb.