Naturvidenskab

Gamle træskibe gæster igen Thisted

For 20. år i træk var Thisted i går vært for arrangementet Limfjorden Rundt

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Rasmus Elmquist fra Glyngøre er her ved at få Berta sikkert til kaj. Han ankom sammen med den øvrige besætning på Berta ved halvtretiden efter flere timers hård sejlads fra Løgstør. Han var som alle andre om bord drivvåd efter turen, og et bad var hårdt tiltrængt, mente han da også selv, da han endelig havde fået fødderne under fast grund på Thisted Havn.

THISTED:Limfjorden Rundt 2007 er et jubilæums sejlads, for arrangementet kan i år fejre 20 års jubilæum og er siden start vokset sig stor, og kan i dag kalde sig Nordens største træskibssejlads. I går, onsdag, ankom de omkring 60 tilmeldte skibe til Thisted Havn, men det var ikke helt uden forhindringer, at de omkring 550 besætningsmedlemmer tog turen fra Løgstør til Thisted. Vinden var så kraftig, at kapsejladsen, der er en del af festlighederne, blev aflyst. I går gjaldt det bare om at få de gamle træskibe ved motorkraft fra Løgstør Havn og sikkert ind i Thisted Havn. De første skibe ankom til Thisted ved 13-tiden, og derefter fulgte så de andre skibe. Det var med våde og forpjuskede besætningsmedlemmer, men stemningen var høj om bord på trods af den kraftige blæst på fjorden, der havde gjort turen til en barsk oplevelse. De forpjuskede søfolk blev taget godt imod i Thisted Havn, hvor mange nysgerrige var stimlet sammen allerede fra middagstid, for at se de flotte træskibe og hilse på besætningsmedlemmerne om bord. Thisted Sejlklub havde også mange gode sager i vente til de forblæste søfolk. Helstegt gris med salatbuffet, musik og god social samvær i bådhallerne ved klublokalet, lød traktementet på i aftes. Her til morgen, torsdag, er alle så igen ved sejlene, og skal starte dagens kapsejlads klokken 10.00 ved Vildsund Broen, hvis vejret det vil, og derfra går turen så til Struer vest om Mors. Derfra går turen i morgen, fredag, til Fur. Sejladsen, der strækker sig over fem dage, afsluttes så på lørdag i Skive.