EMNER

Gamle traktorer med til fåredag

} AKTIVITETSDAG: Søndag 4. september afvikles den traditionelle fåredag på Boldrup Museum, hvor der i lighed med tidligere år vil være et væld af forskellige aktiviteter for alle aldersgrupper blandt de vanligt mange besøgende. Blandt årets deltagere er Motor-og Traktorklubben Jylland, der vil udstille en række af medlemmernes gamle traktorer og andre stationære gamle maskiner med relation til både landbruget og entreprenørbranchen. Interesserede kan dog allerede næste lørdag på dyrskuet i Hobro opleve nogle af de mange gamle maskiner og traktorer i klubbens regi. Den blev grundlagt i 1990 og har i dag omkring 1300 medlemmer.