Gamle venner i Parken

Parken Simon & Garfunkel Gennemsnitsalderen for publikum ved stadionkoncerter var en del højere end normalt, da Simon & Garfunkel fredag spillede op i Parken i København. Mange kunne snildt have hørt duoen, da den sidst var i København i juni 1982. Men der var ikke det mindste støv over de to ældre herrers musik. Små 40.000 mennesker kan ikke tage fejl, og det gjorde de heller ikke: Kors i hytten, hvor det kørte! Efter 22 år uden offentlig fremtræden er de to 63-årige amerikanere, kendt for blandt meget andet monsterhittet "Bridge over Troubled Water", igen på turne med de gamle sange. Sidste efterår spillede duoen en lang række udsolgte koncerter i USA, og nu er turen kommet til Europa, hvor de ældre herrer giver 12 koncerter på godt tre uger. Med sig på scenen som "special guest stars" havde Poul Simon og Art Garfunkel The Everly Brothers, der for næsten et halvt århundrede siden inspirerede de to New York-teenagere til at bryde ud i skønsang. På trods af vedholdende rygter om en ny Simon and Garfunkel sang var langt de fleste af koncertens sange mindst 30 år gamle. Duoen lagde - naturligt nok - ud med den sang, der har givet turneen sit navn "Old Friends". En af sangens linier lyder i originaludgaven "How terribly strange to be seventeen" (Hvor mærkeligt at være sytten). Den var nu, knap 40 år efter, ændret til det "How terribly strange to be seventy" (Hvor mærkeligt at være halvfjerds). Alderen blev erkendt, men var ikke mærkbar. Både lille, halvskaldede Paul Simon og Art Garfunkel med intakt lyskrøllet hårmanke nærmest spruttede af energi og spillelyst, og det var tydeligt til bagerste række, at de nød igen at stå på scenen sammen. I tilgift var begges stemmer som for fire dekader siden. Art Garfunkels engleskønne sprøde stemme, der på et enkelt taktslag kunne og stadig kan slå over i en regulær magtdemonstration, holdt hele vejen i gennem, og Paul Simons mere jordnære vokal bar heller ikke præg af alder. Tilsammen var de underskønne harmonier fuldstændig intakte. Overraskende, da de fleste aldrende sangeres stemmer minskes i styrke og får et lidt rystende udtryk. Efter en akustisk start truede taget over parken med at lette, da det velspillende band kom på scenen for at akkompagnere en sej udgave af "I am a rock". Både de mange jævnaldrende, deres børn og en lille gruppe børnebørn sang med, så selv en Jodle Birge eller Birthe Kjær burde være misundelige. Duoens kickstarter, The Everly Brothers, der er med på turneen som Speciel Guest Stars, fik deres egen sektion midt i koncerten. Simon and Garfunkel forsvandt fra scenen, og brødrene fik Parken til at koge med nummeret "Wake up Little Susie" - en sang, som de fleste forbinder med Simon and Garfunkel, men som ikke desto mindre er skrevet af The Everly Brothers i starten af 50'erne. Brødrene fik lov til at aflevere de to sjælere "Dream" og "Let it be me" før hovednavnene sluttede sig til dem i The Everly Brothers 120 procent holdbare sang "Bye, bye love". Hvilke stemmer - hvilke harmonier!! Genforeningskoncerter byder sjældent på de store overraskelser, men med et bagkatalog som Simon og Garfunkels er det også lige meget. Duoen har ikke præsenteret et eneste nyt nummer i 30 år, men de sange, der blev sat ind på bogen i 60'erne og 70'erne holder i en grad, som kun Beatles nærmer sig. "Scarborough Fair" er stadig tårepersende smuk, "Homeward Bound" stadig dynamisk og "Sound of Silence" ikke til debat som en af de bedste sange, som populærmusikken nogensinde har fostret. Sidste officielle sang var den udødelige "Bridge over Troubled Water", men det lightersvingende publikum i Parken ville have mere. Der blev klappet, trampet, piftet og hylet så enhver fornemmelse af frilandsmuseum måtte vige. Publikums indsats blev belønnet med gyngende "Cecilia" og en monumentan udgave af "The Boxer". Under sidstnævnte blev scenelyset ved det ordløse omkvæd flyttet fra duoen og ud på publikum, der sang så højt, at Simon and Garfunkel's stemmer druknede fuldstændigt. Sidste nummer afspejlede både musikeres og publikums oplevelse af koncerten: "Feeling Groovy". Og det gjorde alle - havde det fedt. Paul Simon og Art Garfunkels sange blev sunget, nynnet og mumlet, mens folk sivede ud af Parken og ind mod byen. Dorte Geertsen Paul Simon og Art Garfunkel i Parken, København, fredag aften.