Nørresundby

Gammel bekendt snuppet for indbrud

22-årig mand fra Aalborg havde ikke held med at brække ind hos arkitektfirma i Nørresundby.

Vidner hørte manden knuse en rude hos et arkitektfirma på Brotorvet i Nørresundby. Da tyven ville forsvinde med nogle mobiltelefoner og lamper fra gerningsstedet på sin knallert, kunne politiet forholdsvis enkelt slå til. - Det er en mand, vi kender godt i forvejen. Han blev taget på fersk gerning. Navnlig fordi et vidne kunne hjælpe os godt på vej, siger vagtchef Bruno Brix fra Nordjyllands Politi.