Gammel drabssag frem i lyset

Også Tønder Politi viser intersse for den sigtede for drabet på Sonja Emborg.

AALBORG: I forbindelse med anholdelsen af den 44-årige Jan Beblein for drabet på 10-årige Sonja Emborg i Mjels kigger kriminalpolitiet nu også på, om den sigtede kan sættes i forbindelse med andre gamle uopklarede sager. Det sker ved at sammenligne sigtes genetisk fingeraftryk - dna-profilen - med dna-resultater fra gamle sager. En af de sager, som helt automatisk bliver prøvet af, er drabet 5. juli 1995 på den 36-årige grønlandske kvinde Kamella Bianco, der blev fundet dræbt i Østre Anlæg i Aalborg. Mange forskelle Kriminalkommissær Ejler Larsen fra Aalborg Politi bekræfer, at også den sag vil taget med i sammenligningen, men han understreger, at der på flere punkter er forskel på drabet på Kamella Bianco og drabet på Sonja Emborg. For det første er der stor forskel i alderen på ofrene, og for det andet blev Kamella Bianco stukket ihjel med en kniv i et offentlig parkanlæg, mens Sonja Emborg blev kvalt i sit eget hjem. Normalt har gerningsmænd et karakterisk fremgangsmåde. Det gælder, uanset om det er en seksualforbryder eller en indbrudstyv. Mens meget tyder på, at Sonja blev offer for en seksualforbrydelse, har politiet aldrig fundet et entydigt motiv til drabet på Kamella Bianco. Der var ingen tegn på, at hun var blevet udsat for en seksualforbrydelse, og selv om hun manglede sine pengepung, har Aalborg Politi aldrig anset det for givet, at der var tale om et rovmord. - Men det går helt automatisk, hvis dna-profilen matcher. Jeg synes dog ikke, at der er oplagte ligheder i de to sager, siger kriminalkommissær Ejler Larsen, som tilføjer, at man selvfølgelig er gået i gang med at undersøge, om der kan være andre gamle henlagte sager, som kan være interessante. Der er ikke nødvendigvis brug for så stærke beviser som en dna-profil. Også gamle vidneudsagn/signalementer, fingeraftryk og tekniske spor kan være brugbare. Tråde til Tønder Også Tønder Politi har vist interesse for drabssagen fra Aalborg. Det viser sig nemlig, at den sigtede i perioden fra 1999 frem til januar 2003 var tilknyttet EUC Syds skorstensfejerskole i Tønder. Han boede på det tilhørende skolehjem, og i samme periode fik politiet flere anmeldelser om overgreb mod kvinder og unge piger i Tønders indre by. Blandt de uopklarede overgreb er to forsøg på voldtægt henholdsvis i februar 2002 og april 2001. Ofrene var 14 og 45 år, og begge overfald skete i nærheden af det skolehjem, hvor den 44-årige opholdt sig under sin uddannelse i Tønder. I april 2000 blev en dengang 14-årig avisbudpige jagtet af en ukendt mand, men hun reddede sig ved at flygte ind i en opgang. Den hændelse udspillede sig også i nærheden af skolehjemmet. Ifølge JydskeVestkysten huskes den 44-årige drabssigtede ikke mindst, fordi han rent aldersmæssigt skilte sig ud fra de øvrige elever. Han optrådte ofte lidt usoigneret, og han var en udpræget enspænder. Han var angiveligt også en af de få, der dumpede til svendeprøven første gang. Gammel voldtægt opklaret Rigspolitiets tekniske afdeling har igennem tre år arbejdet på at støve gamle uopklarede drabssager af, hvor der er mulighed for dna-spor. I øjeblikket har afdelingen fem gamle sager fra 70'erne og 80'erne liggende på bordet klar til sammenligning med diverse dna-profiler, som kommer frem i nye sager. Ingen af de gamle drabssager har dog relation til Nordjylland, siger kriminalinspektør Frank Jensen. At politiets dna-register kan være med til at indhente gamle forbrydelser, viser en drabssag fra Aalborg, hvor 15-årige Pernille Yung Nielsen i 2000 blev slået ihjel af Jens Kallesø Svendsen. Ved at gå dna-registret igennem fandt politiet ud af, at Jens Kallesø Svendsen også kunne sættes i forbindelse med en voldtægt af en kvinde ved Poulstrup Sø flere år forinden. Det blev han sigtet for og senere dømt i landsretten.