Litteratur

Gammel engelsk mammut får nyt liv

ROMAN George Eliot: "Middlemarch" Umiddelbart studser man over dette 130 år gamle, engelske mammutværk på næsten 1000 sider, men man skal ikke langt ind i romanen, før man fanges af dette realismebårne studium i det provinsielle liv. George Eliot er et pseudonym for Mary Ann Evans, der levede fra 1819 til 1890, og "Middlemarch", der udkom i 1871/72, er hendes hovedværk. Middlemarch er en fiktiv by i Midtengland, måske Coventry, som hun boede i en årrække sammen med sin far. På grundlag af fire enkelthandlinger, der er vævet løst ind i hinanden, tegner hun et samfundspanorama af byen omkring århundredets midte. Bogens personer er omhyggeligt udvalgt, så at de repræsenterer næsten alle tidens samfundslag. De vender i de enkelte handlingsstrenge tilbage flere gange, men det fortællende tyngdepunkt hos en anden figur. I to af historierne drejer det sig om umage ægteskaber. Centrum i den første er den følsomme, åndfulde og kultiverede repræsentant for den lavere landadel Dorothea Brooke, bogens heltinde. Hendes åndelige ambitioner har ført hende ind i et ægteskab med den meget ældre lærde Casaubon, som hun så et ideelt intellektuelt forbillede i, men som viste sig at være en tør, sjælløs pedant. I en anden handlingsstreng træder familien Vincy i forgrunden som repræsentanter for den nye middelstand af forretningsfolk og de liberale erhverv. Rosamund Vincy er en ung skønhed uden ægte åndelige interesser og gift med Tertius Lydgate, der har åbnet en lægepraksis i byen. Snart kommer hendes sociale ambitioner i et modsætningsforhold til hendes mands videnskabelige mål, for han har en række revolutionerende medicinske ideer, som har skaffet ham fjender i den snæversynede provinsielle lægestand. Den tredje historie fører os ind i miljøet omkring den velhavende jordbrugerfamilie Garth, hvor den unge Mary ombejles af bl.a. Fred Vincy, der forvandles fra en forvænt svækling til et selvstændigt menneske. Endelig indeholder den fjerde historie et fremragende karakterstudium af bankier Bulstrode som en religiøs hykler med puritansk præg. Men Dorothea er i sin næsten ulidelige idealisering bogens hovedperson, der til slut får sin trøstpræmie. Bogen er forsynet med et godt forord af Bo Green Jensen og med et kapitelinddelt noteapparat, der tiden og miljøet taget i betragtning er højst nødvendigt. Romanen er en fortrinlig realistisk og højst ironisk roman, der ikke alene kritiserer de herskende tilstande, men som også viser vejen ud af dem gennem de normbærende skikkelser, men dens største fortjeneste er, at den også er en historisk roman i den forstand, at den integrerer alle karakterer i tidens politiske, økonomiske og sociale baggrund, og at de dermed idealtypisk personificerer deres epoke. Jens Henneberg kultur@nordjyske.dk George Eliot: "Middelmarch", I-II Oversættelse fra engelsk: Claus Bech. 496 sider og 466 sider, 699 kr. Rosinante.