EMNER

Gammel gravsten som kystsikring

Grundejerforeningsformand gør kort proces: Den bliver fjernet

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Michael Koch gravsten på molen ved lindholm brygge

LINDHOLM:De to datoangivelser, hugget ind i stenen - 27.12.1900 og 18.9.1944 - er ikke til at tage fejl af. Og formodningen understøttes af et udhugget kors foran de sidste tal. Her ligger en gammel, udrangeret gravsten - tilsyneladende i sin tid vippet af et lastvognslyd sammen med de andre store natursten, som danner kystsikring ud mod Limfjorden mellem Lindholm Strandpark og Mælkekajen foran punkthusene ved Lindholm Brygge i Nørresundby. - Måske er det på en strækning, der er vores, siger formanden for Grundejerforeningen Lindholm Brygge, Lasse Vagn Hansen, måske er det ikke, for skellet går deromkring. Men under alle omstændigheder er der et etisk problem at tage stilling til. Sådan en sten skal jo ikke ligge på det sted. Formanden har ikke tidligere hørt om den gamle gravsten, og han har heller ikke tænkt sig at bruge mange kræfter på at finde ud af, om nøjagtig det sted, hvor stenen ligger, sorterer under hans forening eller naboernes. - Vi har en grøn mand, siger han. Ham vil jeg simpelthen bede om at fjerne den. Lasse Vang Hansen har ikke andre forklaringer på den særprægede brug af den gamle, engang fint polerede gravsten, end at den simpelthen har været på en lastbil, som har tippet stenene i vandet, og at ingen har lagt mærke til, at den har været der, eller at den er kommet til at ligge øverst, før en NORDJYSKE-fotograf forleden fik den i søgeren. Knuses til skærver Gravsten tilhører i princippet den, der har købt det gravsted, som stenen står på, og kun hvis der er tale om en særlig bevaringsværdig sten - efter kriterier, som er fastsat af Kirkeministeriet - er der bestemmelser om, hvad der skal blive af en stenen, når et gravsted nedlægges. - For år tilbage var det ikke usædvanligt på landet, at folk tog den med sig, eller at gamle sokler blev brugt til f.eks. solure, fortæller kirkegårdsleder Bent Jensen, Lindholm Sogn, og mange gravsten har nok også før i tiden ligget med bagsiden opad på havegange rundt om hos gravernes venner og bekendte. Men i vore dage går der år imellem, at vi støder på folk, som ønsker at få en gravsten med sig, og der deles heller ikke ud af tiloversblevne sten, siger Bent Jensen. Det almindelige er - og sådan gør vi også her i Lindholm - at de sten, vi ikke skal gemme, bliver hentet af en vognmand. Men vel at mærke af en vognmand, som på æresord har lovet, at han knuser dem til skærver, før de bliver brugt. Og det stoler vi på, at han gør, understreger kirkegårdslederen, som i øvrigt ikke er i tvivl om, hvad han ville stille op, hvis man eksempelvis kunne have sporet stenen til hans kirkegård. - Jeg ville skynde mig at få den hentet, siger han.