EMNER

Gammel – ikke gammeldags

Sælg strejkeretten, kunne man læse på forsiden af NORDJYSKE (18.5.).

STREJKERET:Sælg strejkeretten, kunne man læse på forsiden af NORDJYSKE (18.5.). Hør lige her, man kan altså ikke sælge noget, man ikke har købt. Strejkeretten har vi i HK arvet fra vores hårdtkæmpende forfædre. Hverken etisk eller moralsk, sælger man ud af en arv, som vi har lovet vores forfædre at passe på. Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen, Aalborg Universitet, siger det meget præcist: "Strejkevåbnet er noget af det dyrebareste i arbejdsmarkedsmodellen, og er netop det, der skaber forliget". Ved, at man netop har et lovligt strejkevåben, presser man arbejdsgiverne maksimalt til at søge forliget. Samtidig undgår samfundet mange ulovlige strejker, som vil ramme de svages samfundsgrupper meget hårde end ved en lovlig strejke. Arbejdsgiveren og fagforeningen er altid enig om et ansvarligt nødberedskab, som dagligt justeres, også selvom man er meget uenig om, den fremtidige løn. Det betyder, at ingen i samfundet er livstruet under en strejke. Og at man har et effektiv nødberedskab, kan man se af, at strejken har fået lov til at løbe historisk længe, uden et regeringsindgreb og der ikke har været dokumenteret livstruende situationer, på grund af strejken. Faktisk er det mod mine forventning således, at statsminister Anders Fogh Rasmussen har udtalt, "at man skal vise den dybeste respekt for den danske model og lade parterne komme til ærterne selv". Jeg håber, at statsminister mener det med respekten om den danske model, og at han som EU-præsident vil kæmpe for, at vi fortsat bevarer modellen og måske får den udbredt til hele EU. Så vil jeg sende en personlig tak til Anders Fogh Rasmussen og ønske ham til lykke med præsidentposten. Nogle forbinder strejkeretten med noget gammeldags, og når det er gammeldags, så skal det væk. Lidt ligesom i vores moderne forbrugssamfund, hvor man hele tiden skrotter ting. Strejkeretten er gammel, men ikke gammeldags. Modellen har flyttet sig meget gennem de over 100 år. Forhandlingerne har nok før i tiden været mere et fjendebillede, og at man spillede med musklerne overfor hinanden. I dag er det ord og forhandlinger med alle vinklerne på, for et resultat, der er dagsorden. Og vel at mærke, at vi som fagbevægelse altid gør det ypperste for at finde en løsning og ikke en konflikt. Man kan se det på, at langt de fleste grupper jo har indgået forlig, herunder HK Kommunal. Et stort flertal i HK Kommunal har stemt ja og dermed tilfreds med lige netop de specielle ting vi fik forhandlet hjem. Og her er det nye også, at man ikke kun ser på den samlede procentsats for ens egen fagforening, men hvor HK Kommunal faktisk var med til at tildele FOA en særlig pulje på over 400 mio. kr. til deres lavtlønnede grupper. HK Kommunal støtter fortsat FOA i kampen, hvor de har benyttet sig af strejkevåbnet. Og ønsker dem tillykke med, at de fik lidt mere på grund af strejkevåbnet. Det er ikke et stort beløb FOA fik hjem ved strejken. Men der er stor signalværdien i resultatet ved, at man har kunnet flyttet noget, ved en styret strejke. Det vil HK Kommunal huske til næste gang. Så strejkeretten er kommet for at blive, også selvom arbejdsmarkedsforsker Jørgen Steen Madsen, Københavns Universitet, opfordrer fagbevægelsen til at smide strejkevåbnet.