Frederikshavn

Gammel kending konsulent i FfI

Mette Nielsen, tidligere profil i FfI og Frederikshavn Fox, skal være ungdomskonsulent i klubben.Arkivfoto: Peter Broen

Mette Nielsen, tidligere profil i FfI og Frederikshavn Fox, skal være ungdomskonsulent i klubben.Arkivfoto: Peter Broen

FREDERIKSHAVN:Igennem flere sæsoner frem til 2005 var Mette Nielsen med tilnavnet ”kylling” én af de bærende spillere i ligaen og 1. division for FfI og Frederikshavn Fox, og efter nogle år i det midtjyske vender hun nu tilbage til Frederikshavn.

Her er hun blevet ansat som ungdomskonsulent i FfI’s håndboldafdeling, og på klubbens hjemmeside giver håndboldformand, Nicolaj Horn, udtryk for sin store glæde over Mette Nielsen tilbagevenden til klubben.
- I FfI har vi igennem flere år trængt til at få frigjort ressourcer hos trænere og ledere og samtidig sikre, at ”den blå bølge”, som er håndboldafdelingens drejebog, bliver fulgt af både trænere, forældre og spillere, siger håndboldformanden.
- Opbakningen til ”kylling” er stor, og mange af de gamle fra FfI er rigtig glade for gensynet med Mette, som havde stor betydning for både det sportslige og det sociale, da hun sled på gulvet i Idrætshallen igennem adskillige år.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.