Gammel nytænkning

Borger i tre verdener

Bogens forside

Bogens forside

Nogle mennesker tror, verdenshistorien er én lang, fremadskridende forbedring. Vi skulle så være et foreløbigt højdepunkt med hensyn til fx oplysning eller demokrati. Men historien udvikler sig ikke lineært. Det er vores tilbageblik, der kan give os det indtryk. Bagklogt etablerer vi en rækkefølge af forudsætninger og konsekvenser og kommer til at tro, at fremskridtet er en slags geometri. Da tingene skete, var der ingen facitliste, og alle de kampe, der har udspillet sig om tanker, magt og ressourcer, henter deres alvor fra netop denne mangel. Ingen har vidst, hvad det rigtige var, derfor kæmpedes der. Det fører ofte til, at mellemregninger, nuancer og modsigelser lige så stille puttes i glemmebogen, fordi samtiden ikke kan se perspektivet. Genveje tager sig ud som omveje og tegnes ud af kortet. Sådan en fornemmelse får man, når man læser denne bog om en glemt dansk original. Undertitlen hedder: "Johannes Hohlenbergs økonomisk-politiske filosofi" og er en samling af artikler fra 1930-erne fra en glemt debat. Hohlenberg var en bemærkelsesværdig polyhistor, kunstmaler og forfatter af bøger om mange ting, bl.a. om Søren Kierkegaard. Måske kender enkelte til hans meget populære værk om yoga. I denne bog hentes hans glemte politiske filosofi frem af den pensionerede lektor Erik Christensen fra Aalborg Universitet. Grundtanken er en flot syntese mellem menneskesyn og samfundssyn, udtrykt i artikelsamlingens titel. De tre verdener er den politiske, den økonomiske og den kulturelle. Enhver indgår i alle tre. Den politiske verden er beslutningstagningens verden, hvor Hohlenberg går ind for demokrati og retssikkerhed i den demokratiske stat. Men de to andre verdener kan ikke umiddelbart styres af beslutninger. Staten skal derfor ikke styre på disse områder ud over nogle få formelle rammer. Økonomien er nemlig kendetegnet ved gensidig nytte og virker bedst, når den overlades til de direkte aktører, dvs. producenter og forbrugere. Blot skal samfundets samlede værditilvækst fordeles ligeligt i form af en samfundsdividende - den tanke vendte i slutningen af århundredet tilbage i form af borgerløn. Den sidste samfundssfære er den kulturelle, kendetegnet ved fundamental ulighed og individualisme. Her skal der herske størst mulig frihed, som er forudsætningen for, at den enkelte kan berige kulturen. Det siger sig selv, at problemet her er at afklare, hvor de enkelte verdener skal begrænse hinanden. Det kunne fortjene mange kommentarer, men Hohlenberg er aldrig blevet taget fuldt alvorligt ind i den politiske idédebat. I samtiden så man sit yndlingsfjendebillede i ham, enten kommunist pga. tanken om samfundsdividende, eller fascist pga. anerkendelsen af den fundamentale ulighed i kulturel forstand. Måske kan man nu bruge hans gennemførte tankeprisme til spejling af aktuelle problemer. Man kan i alle fald genkende en del problemer med sammenblanding af hans kategorier. Hans Gregersen kultur@nordjyske.dk Erik Christensen: "Borger i tre verdener" 144 sider, 148 kr. Syddansk Universitetsforlag