Musik

Gammel violin med ung stemme

KONCERT Therese Andersen En knap 300-årig violin med et stort navn og en 18-årig pige med et ungt, viste sig søndag aften som en på alle måder smuk kombination i Nørresundby Kirke. Violinen var en Guarnerius af den slags, hvis pris man ikke taler om, og pigen var østjyske Therese Andersen, der anses for at være et af landet største klassiske talenter. Et talent, der i knap tre år er plejet med fast bopæl i Budapest og som sjældent giver koncert herhjemme. De knap 30 tilhørere fik en times meget varieret musik, der viste en indleven og en kunnen på niveau med 5-10 år ældre udøvere. Ind imellem måtte man kigge bag violinen for at se, om det virkelig var den høje, lidt genert udseende pige, der skabte de modne toner - og det var det. Især i det lyriske og følelsesfulde havde Therese Andersen virkelig sin Guarnerius i tale. Tonerne fik et varmt hjerte at mærke, og hun viste en sjælden evne til at få publikum til at forsvinde med sig ind i musikken. Et højdepunkt var Johan Sebastian Bachs svære Ciaconna i D-mol. I princippet blot en række variationer over et tema, men skrevet så opfindsomt og moderne, at man atter kan undre sig over, hvad der egentlig foregik i hovedet på den strengt udseende tysker dengang i barokken. Selv violinister med de bedste intentioner kan fare vild i Bachs opfindsomme labyrint, men Therese Andersen tabte hverken teknik eller følelser af syne. Og hvor det før var i passager var på vippen til at gå lidt for hurtigt, så foldede resten af programmet sig flot ud. Achrons sjældne "Hebrew Melody" - med en jødisk folkesangs fulde længsel - blev efter en tøven meget levende, og til sidst blev der fyret passioneret op under strengene til Saint-Saëns "Havanaise opus 83" og Manuel de Fallas særdeles spanske dans i Fritz Kreislers udgave. Den unge kunstner blev flere gange belønnet med publikums fornemste pris: En elektrisk stilhed i sekunderne efter buens sidste, afgørende strøg. Og det var næsten en selvfølge at det blev til stående ovation til sidst. Koncerten var i øvrigt et rent familieforetagende. Lydefri akkompagnatør på klaver og orgel var far Klaus Andersen, der til daglig er organist, og nodebladene blev vendt af mor Annette Sørensen, også organist. Opbakningen til Therese Andersen er stor hjemmefra, men talentet såmænd nok større. Knud Labohn