Gammeldags Chardonnay

Explorer Chardonnay 2002, Chile. Druerne har vokset i Casablanca-dalen mellem hovedstaden Santiago og Stillehavet.

Selv om området er en dal, ligger det forholdsvis højt i en lille bjergkæde. Derfor en nætterne kølige, og i løbet af natten lægger der sig ofte en tæt tåge, som forsvinder midt på formiddagen, uden at fugten forårsager råd i druerne. Det er perfekte forhold til de hvide druer og til Pinot Noir. Producenten er Concha Y Toro, det største vinfirma i Chile med marker i stort set alle distrikter i landet. Casablanca er et af de senest udviklede. Vinen er holdt i den kraftige, lidt gammeldags stil med nogen fedme. Derfor er den rigtig god til mad. Vi gav den fem point af ni mulige. Kvickly sælger i denne uge tre flasker for 129 kr.