Gammeldags jul på Knivholt

Hele herregården er omdannet til julemarked

EMNER 12. december 2004 05:00

Marianne Isenmarianne.isen@nordjyske.dk FREDERIKSHAVN: Det er kun anden gang at der holderes gammeldags julemarked på Knivholt og nu da der er styr på tingene, går Knivholts leder Olav Madsen og drømmer om en hvid jul. - Tænk hvis vi næste år kunne få en snekanon op her på den store gårdsplads, så der var helt hvidt, når vi åbnede julemarkedet. Hele Knivholt er omdannet til julemarked. Den historiske tidsramme er ikke fastlagt, men hvis man genkender kulisserne fra Tordenskiolddagene, så erdet ikke tilfældigt. Det er nemlig de samme boder, som er blevet brug inde i den lille lade. Og i madpakkerummet kan man købe gammeldags mad, som ungmøer i lange skørter er i gang med at fremstille. Dagens tilbud er blandt andet klejner, æbleskiber med æbler i, medister og grønlangkål. Inde i den lille lade er der fyldt med boder og her finder vi en gruppe børn fra Ungdomsgården Hånbæk, der også er med i Tordensskioldsprojektet. De sælger alskens hjemmelavede ting og indtægterne går til en tur til sommer til København, hvor børnene skal opleve blandt andet Tøjhusmuseet. Ellers kan man i andre boder købe sjove nisser skåret i træ, smykker, uldsjaler og meget mere. I alt er der 25 boder og man kan også få lov at lave julepyt til det store juletræ i laden. Skulle man ville købe sit juletræ i denne weekend er der traditionen tro juletræssalg i den store lade og inde i stuehuset er der kunstudstiling og video ( der altså bekræfter reglen om at alt er gammeldags). Smedien er også åben og det samme gælder udstillingen af et karlekammer. Til gengæld er søen ikke frosset til. Men det kunne Olav Madsen godt tænke sig at undersøge om man kunne få gjort. Det ville være hyggeligt. Jul på Knivholt har også åbent i dag fra 10-16.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...