Gammeldags opfattelse af stress

Stress er ikke objektiv. Det, som stresser den ene, preller af på den anden

Bjørn Themsen
Ifølge CATS-teorien er det den enkeltes psyke, der afgør, om det daglige arbejdspres giver stress eller ej. (Foto: Ripp/Polfoto)
Sundhed 2. december 2007 05:00

Hvis man siger CATS, så tænker de fleste nok på en af verdens mest kendte og elskede musicals, som nu på 25. år spiller i West End i London. Men i stressammenhæng står CATS for Cognitive Activation Theory of Stress (på dansk Kognitiv AktiveringsTeori om Stress). Det er en teori om, hvordan stress virker i kroppen. Kognitive funktioner er tankefunktioner, hvor sindsindtryk bearbejdes i hjernen, og det er vægten på disse funktioner, der kraftigt adskiller CATS fra den fremherskende opfattelse af stress her til lands. I CATS er håbløshed og hjælpeløshed vigtige faktorer. Hvis man har opfattelsen af, at man enten ikke kan løse problemerne, uanset hvad man gør, eller at man ikke kan gøre noget ved det, kan stressen udvikle sig til alvorlige problemer, der kræver behandling. Men det er altså ikke kun de udefrakommende ting i sig selv; at man føler sig presset, oplever mange forandringer, er travl, har mange arbejdsopgaver og mange private krav at leve op til, som skaber stress - det handler også om, hvordan den enkelte håndterer disse indtryk. Palle Ørbæk, direktør i Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, har flere gange gjort sig til talsmand for et mere nuanceret sprogbrug omkring stress. Han mener begrebet i den danske debat bruges i flæng om at have travlt, men også om de symptomer, som en stresset person har. - Stress har i Danmark i længere tid været set som et resultat af noget, der ligger uden for personen. Men internationalt har man længe set stress som et samspil mellem ydre faktorer og den enkeltes forudsætninger og de tanker, man gør sig om situationen. Den enkeltes forventninger og reaktioner er her det afgørende for, om stress kan udvikle sig til noget skadeligt, fastslår han og forklarer, at i en stresset situation sættes kroppen i alarmberedskab med høj puls, øget blodtryk og muskelspændinger. Fornemmelsen af dette alarmberedskab er ubehagelig, men nødvendig for at tvinge os til at handle. - Men får vi løst problemet, eller har vi en positiv forventning om, at vi kan løse det, er stress ikke negativt - men tværtimod en livsnødvendig og ligefrem sund reaktion, vurderer Palle Ørbæk med henvisning til den norske stressforsker Holger Ursin, som har udviklet CATS-teorien på baggrund af omfattende internationale forskningssamarbejder gennem mere end 40 år. Afhænger af den enkelte Essensen i teorien er, at ethvert indtryk bearbejdes i hjernen. Det er det, som kaldes den kognitive funktion. Ved en stresspåvirkning, for eksempel en uventet hændelse eller en stor opgave, vil hjernen straks gå i gang med at vurdere det, der foregår ud fra tidligere erfaringer om lignende situationer, og derefter drager man en umiddelbar konklusion, som kan være enten positiv eller negativ. Og det er primært her, at CATS udfordrer den gængse opfattelse af stress ved at sige, at stress er helt afhængig af den enkelte persons kognition. I et interview på arbejdsmiljoviden.dk forklarer ophavsmanden, Holger Ursin: ¿Hvis man har gode erfaringer fra sit hidtidige liv om, at man er i stand til at klare forskellige udfordringer, vil reaktionen typisk være en positiv forventning til også at kunne klare denne udfordring. Det kaldes også positiv responsforventning eller mestring. Den positive forventning fører umiddelbart til en dæmpning af kroppens alarmberedskab. Hvis man derimod ikke har gode erfaringer - så er forventningen til at klare udfordringen negativ. Dette kommer til udtryk i en følelse af enten håbløshed eller hjælpeløshed - og i begge disse tilfælde forstærkes aktiveringen af kroppens alarmberedskab, og hvis situationen varer ved kan stressen udvikle sig til problemer med helbredet, som kan være så alvorlige, at de kræver behandling¿. Jysk stress I Esbjerg Kommune kender man udmærket til den fremherskende begrebsforvirring omkring stress. Til et nystartet projekt i Jobcenter Esbjerg med henblik på at finde ud af mere om folks muligheder for at komme tilbage i arbejde efter stress og depression, har man fået opgjort, at hver tredje sygemelding i Esbjerg skyldes disse to forhold. Men det er ikke nemt at målrette tilbud til de sygemeldte, da det kan være vanskeligt gennemskue, hvordan de enkelte læger når frem til diagnoserne. Ifølge Palle Ørbæk er stress faktisk slet ikke en lægelig diagnose, men en årsagsmistanke. Stress kan forårsage sygdom, men er det ikke i sig selv. - Det er jo en del af problemet, vi har hver dag. Vi kan ikke skille de to ting ad, og det kan de praktiserende læger heller ikke. Den erfaring, vi har, er, at der er vis rum af usikkerhed, og vi kan ikke begynde at bestride lægers diagnoser, men blot tage dem til efterretning, siger projektkonsulent Tine Langhoff, som har været med til at udvikle tilbuddet. Hun understreger, at deltagerne i det særlige projekt alle uden tvivl er syge. - Vi sikrer os at tilbuddet er tilpasset den enkelte, siger hun. Det sker ved, at man på jobcenteret selv foretager en screening ved hjælp af et spørgeskema - en metode der kaldes Beck Depression Inventory, som kan klarlægge om folk har en let, middel eller svær depression. På den måde kan folk med en svær depression sorteres fra med det samme, da de ikke vil have gavn af tilbuddet. Lederen af Jobafklaring i Esbjerg Kommune, Pia Damtoft, supplerer: - Tidligere gav vi de sygemeldte ro til at komme sig. Det kan hjælpe nogle, men for andre betyder det bare, at de kommer så langt væk fra arbejdsmarkedet, at det bliver svært at komme tilbage. Og hvor lang tid skal du have til at komme dig efter en depression? Det blev meget ofte nogle meget lange forløb. I det nye projekt presser vi folk kærligt. Vi ved jo fra flere undersøgelser, at er man væk bare kort tid, så er det meget svært at komme igen. Det handler om at holde folk i aktivitet, så man ikke bare sidder derhjemme og venter på at blive helbredt, forklarer Pia Damtoft. Selve tilbuddet består af motion to gange ugentligt og så en række samtaler med psykologer, ikke terapi, men såkaldt kognitive samtaler, der netop handler om, hvordan man ser sin situation, og hvilke handlemuligheder man har. Selv kalder folkene bag tilbuddet for ¿lavpraktisk¿, men det rammer alligevel mange af tankerne i CATS. Begge banehalvdele CATS-tankegangen lægger nemlig også op til, at den enkelte har en række handlemuligheder. En af de vigtigste forudsætninger for at klare hverdagens udfordringer er at få tilstrækkeligt med hvile, når kroppen har været igennem en belastning på arbejdet eller privat. Det er der mange, der ikke tager alvorligt - og derfor ofte får for lidt søvn. Et andet vigtigt råd er at være realistisk og reducere kravene til sig selv. Er det virkelig nødvendigt at blive verdensmester? Eller kan jeg nøjes med mindre? Og som det tredje skal man have mod til at sige til og fra - både på arbejdet og privat. Ifølge Pia Damtoft i Esbjerg er det i cirka halvdelen af de tilfælde, de har, ikke arbejdet, der stresser, men livet uden for arbejde, som folk ikke kan overskue. - Folk stiller store krav til sig selv i dag, og det taler vi ofte med dem om. Er det nødvendigt at bage bollerne til børnene selv? Er det nødvendigt at køre dem til en eller anden aktivitet tre gange om ugen? Folk stiller tårnhøje krav til sig selv som forældre og kærester. Det hele hænger selvfølgelig sammen, men ofte sidder vi med fornemmelsen af, at det ender med en sygemelding fra arbejdet, fordi personen jo ikke kan tage fri fra familien, forklarer Pia Damtoft. Palle Ørbæk kender udmærket til problemstillingen om det samlede læs og det sidste strå, der knækker ryggen. - For den enkelte handler det om at se på, hvor mange projekter man har totalt parallelt i livet. Man skal se på begge banehalvdele, både arbejde og privat, og udnytte mulighederne for at tilpasse til et niveau, man kan klare. Når man får børn, er man for eksempel nødt til at forholde sig til, hvor mange andre interessante ting man så kan holde fast i? Måske kan man ikke umiddelbart gøre noget ved situationen på arbejde, men de fleste har alligevel stor indflydelse på den samlede livssituation. På de punkter, hvor man kan gøre det, er det vigtigt at man vurderer sin tid og kræfter i forhold til hinanden. Det giver muligheder for at løse noget, hvis man har handlemuligheder, derfor skal man finde ud af, hvor handlemulighederne er, og det kan godt være, at mest er på hjemmebanen, siger Palle Ørbæk. Din egen skyld? En oplagt anke mod CATS¿ måde at anskue stress på er, at den kan tolkes, som om stress er den enkeltes egen skyld. Når stress ikke længere er objektiv og udefrakommende, men kan være både nødvendig og direkte positiv, og når dens potentielle skadevirkninger er afhængig af den enkeltes reaktion og formåen til mentalt at mestre de stressede situationer, skal man ikke tænke ret langt videre, før det bliver oplagt at sige, at det - i hvert fald delvist - er den enkeltes egen skyld, at han eller hun er blevet syg af stress. Men det er en fejlslutning, som man kun kan nå frem til, hvis man partout vil, og det er under alle omstændigheder forkert, mener Palle Ørbæk. - At stress er afhængig af, hvilke forudsætninger vi hver i sær har for at tackle forskellige ting som travlhed, ansvar og så videre, betyder jo ikke, at vi selv er herre over eller kan ændre på disse forudsætninger. Vi møder jo stressen, som vi er. Det er ikke noget, man kan vælge, hvordan man håndterer. Det er altså ikke den enkeltes skyld, hvis han bliver stresset, men det er, mener både Palle Ørbæk og Holger Ursin, den enkeltes ansvar at bidrage til forandring sammen med arbejdsgiveren for ikke at blive syg af det. Spørgsmålet er så, om forskellen på ansvar eller skyld i praksis er bare et spørgsmål om ord? Hvis den enkelte har et ansvar, er det så ikke hans egen skyld, hvis han ikke lever op til det, og alligevel bliver syg? - Jeg kan jo ikke garantere, at ingen vil misforstå det her. Bevidst eller ej. Men jeg kan slå fast, at det er en fejlfortolkning, at sige, at CATS siger, at det er folks egen skyld, hvis de bliver syge af stress, siger Palle Ørbæk og fortsætter: - Man kan ikke vælge sine forudsætninger eller hvordan man håndterer de ydre påvirkninger. Og nogle af de ydre påvirkninger, for eksempel på arbejdet, er man heller ikke herre over. Hele pointen er, at det er et samspil af de enkelte dele, som kan gøre stressen farlig. Men derfor, mener jeg alligevel, at man kan understrege, at den enkelte har handlemuligheder, og et ansvar for at bruge dem. Det er sådan noget af det positive ved den her model - man kan faktisk selv gøre noget, for at undgå at blive syg, siger Palle Ørbæk og understreger igen, at det også er vigtigt, at arbejdsgiveren giver de rigtige betingelser for arbejdet. Men det er et fælles projekt at undgå stress.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...