Gammelt hus - til brug i nutiden

Restaureringen af Det Gamle Rådhus i Thisted er absolut godkendt, siger kontorchef i Kulturarvsstyrelsen, der torsdag var i Thisted for at besigtige M.G. Bindesbølls mere end 150 år gamle bygning.

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Trappegangen i Det Gamle Rådhus giver karakter til bygningen, mener Mogens A. Morgen (til venstre), kontorchef i Kulturarvsstyrelsen, som torsdag besigtigede det nyrestaurerede rådhus sammen med Peter Cederfeld, administrerende direktør i ejendomsselskabet Realea. Foto: Diana Holm

Kontorchefen fra Kulturarvsstyrelsen er ikke kommet til Thisted for at godkende et af Realeas restaurering af byens gamle rådhus. Se det og glæde sig og over det. - Men det kan absolut godt godkendes, siger kontorchefen, arkitekt Mogens A. Morgen, efter at han torsdag eftermiddag havde fået en grundig rundvisning i bygningen af bl.a. Peter Cederfeld, administrerende direktør i ejendomsselskabet Realea, som for tre år siden købte rådhuset med henblik på restaurering. Mogens A. Morgen fremhæver især trapperummet midt i bygningen, som nu er blevet indgangen til hele bygning - inklusive det kommende turistkontor i stueetagen og kælderen med toiletter og garderobe, hvortil der er adgang via en ny trappe ved siden af den store hovedtrappe op til første og anden sal. Bindesbølls farver I lighed med byrådssalen og de andre lokaler på første sal er trapperummet blevet malet i overensstemmelse med de farver, som arkitekten, M.G. Bindesbøll, valgte, da han tegnede rådhuset midt i 1800-tallet. Det er forskellige nuancer af okkerfarver. I trapperummet en meget mørk: - De giver en karakter til hele huset, som det ikke ville få, hvis væggene var blevet hvide, siger Mogens A. Morgen. Han glæder sig over, at Det Gamle Rådhus - i den nyrestaurerede skikkelse, tegner til at blive et hus, der vil blive brugt af byen. - Det er dejligt at se, at det kan bruges i nutiden, og at det forhåbentlig kan blive et aktiv for byen. Mens turistkontoret senere flytter ind i stueetagen, bliver førstesalen allerede fra i dag taget i brug af kunstforeningen Det Ny Kastet, hvis bestyrelsesmedlemmer i går havde travlt med ophængningen af den første udstilling med den belgiske kunstner Corneille. Udstillingen åbner fredag samtidig med genindvielsen af rådhuset.