Aalborg

Gammelt hvidt i Bies Gård

HOBRO:Selv om der både er dyrskue og vikingemarked i Hobro lørdag 31. juli, vil et tredje arrangement med garanti også trække et stort publikum til. Den dag holder Folkekirkens Nødhjælp i Hobro nemlig det årlige salg af gammelt hvidt.Seks-syv kufferter er fyldt op med gamle sager så som kniplinger, broderier, pyntehåndklæder og lignende. Alt sammen vil blive fragtet til Bies Gård, og går det som det plejer, vil Sonja Degn og de andre frivillige bag arrangementet hurtigt få udsolgt. Salgsboden åbner klokken 10 og lukker et par timer senere. Sidste år blev der omsat for 12.500 kr., og arrangørerne håber naturligvis på samme store købelyst i år. - Men bare nu vejret vil arte sig nogenlunde. Vi trænger til det, siger Sonja Degn.