Gammelt skib bliver genskabt ud fra foto

Limfjordens Træskibslaug er i fuld gang med at bygge en krejlerkaag. Det er deres tredje skib

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Erling Munch-Hansen er ved at save sig en bjørn til.

NØRRESUNDBY:I en af kommunens nedlagte garager ved Limfjordsbroens broladning på Nørresundby-siden lyder der høje savelyde fra en elektrisk sav. Inde i garagen går ni mænd rundt i varmen omkring skroget af et træskib. Det er nogen af Limfjordens Træskibslaugs 20 medlemmer, der er i færd med at genskabe en krejlerkaag. Et gammelt træskib, som tidligere sejlede på Limfjorden. - De er forsvundet fra jordens overflade. Der er ikke noget tilbage af dem, siger Kristian Rytter, der er formand for lauget. Det eneste, som de har at arbejde ud fra, er et foto af fotograf Heinrich Tønnies fra 1865, hvor halvdelen af en krejlerkaag er med på et billede af Østerå i Aalborg. Derudover har de fremskaffet en tegning af kaag fra et museum i Thy. - Så det her er vores bud på en krejlerkaag, siger Kristian Rytter. Tid til kaffe Saven har fuldført sit arbejde, og en såkaldt bjørn bliver placeret i forstavnen. Den skal kollisionssikre skibet. Mændene står med tegninger og diskuterer det videre arbejde et stykke tid, før der bliver kaffepause. - De skal overholdes, for det er i høj grad en social forening, siger Kristian Rytter. Flokken bliver bænket i de nærliggende lokaler, og kaffe og brød kommer på bordet. - Krejlerkaagen var datidens transportmiddel i fjordsystemet, fortæller Kristian Rytter. Når man siger datiden, så taler vi op til starten af 1900-tallet, hvor krejlerkaagen blev udkonkurreret af først toget og siden lastvognen. - Krejlerkaagen på billedet ligger fyldt med jydepotter fra Kvols i Hjarbæk Fjord. Skipperen har købt lasten for egen regning og sælger dem så videre i Aalborg. Der køber han en ny last, som han sælger videre et andet sted, forklarer Kristian Rytter. Forskellig baggrund Krejlerkaagene har været bestillingsarbejder, som har haft forskellig størrelse. Limfjordens Træskibslaug bygger en på 28 fod eller ni meter. Det er den største, der kan være i garagen, men flokken er enige om, at de fleste nok var større. Der er både alle mulige håndværkere, en skibsbygger, en ingeniør, en skibsredder, en skipper, en skolelærer og en ingeniør blandt medlemmerne af træskibslauget. - Det er alt muligt skrabsammen, og vi er altid uenige, men vi er altid gode venner, når vi tager hjem, siger Harry Jacobsen. Det er da også mere interessen for byggeri end interessen for at sejle, som medlemmerne har til fælles. - Og den håndværksmæssige standard er høj. Enhver kan bygge et legehus, men det er altså specielt at bygge et skib, siger Poul Erik Andersen. Flere penge til byggeri Krejlerkaagen er den tredje gamle limfjordsbåd, som Limfjordens Træskibslaug bygger, siden de startede i 2001. Budgettet til materialer siger 86.000 kroner, og her har Friluftsraadet og Det Obelske Familiefond spyttet hver sin halvdel i. - Men vi kommer nok til at mangle noget mere, for materialeprisen bliver nærmere 100.000 kroner, siger Kristian Rytter. Medlemskontingentet dækker forsikringer og bådpladsleje, mens arbejdskraften bliver stillet til rådighed ganske gratis. - Ja, faktisk koster det os en tier at få lov til at arbejde hver gang, griner Poul Nielsen og hentyder til kaffekassen. Krejlerkaagen forventes færdig i foråret 2008. - Det skal jo heller ikke gå for hurtigt, for vi hygger os jo, siger Kristian Rytter.

Forsiden