Gammelt stadion er blevet nyt indefra

Til gengæld er vejsiderne på den ultratynde lappevej mod Ørum flankeret af smukke træer, der virker nærmest episke i den vintermørke aften For enden skal man dreje til højre, køre et bette stykke - og så når man Ørums byskilt.

På venstre side af vejen viser et pileskilt ”Stadion”, og lige over for på højre side ligger byens gamle klubhus.

Denne dag valfarter bilerne til ladet med udklædte børn og unge - det er klubaften i Ørums børneklub, og temaet er en let forsinket fastelavn.

- Det var her, far spillede fodbold - han var på Ørums førstehold, fortæller en smilende mor sine børn og forklarer joken: Der var kun et hold, så det var ikke i sig selv nogen kraftpræstation at komme på førsteholdet.

Men faktisk var det mere, end Ørum kan prale af i dag. Det med at kunne stille fodboldhold er historie i landsbyen, og skiltet med Stadion er ikke længere retvisende.

Til gengæld er der vokset noget helt andet og nyt frem, skabt af en by med mange aktive borgere og hang til fællesskab.

Glad larm i rige mængder

Der er anslået 50-60 husstande i Ørum by, og selv om det altså ikke er nok til at skabe en fødekæde til den traditionelle fodboldklub, så er det nok til, at der er blevet skabt nogle nye aktiviteter at være fælles om i Ørum.

En af de helt centrale er byens nye børneklub, som mødes hver torsdag aften i det gamle klubhus - som faktisk ikke længere er gammelt. Indefra ser det fuldstændigt nyt ud, og det er det sådan set også.

Når man kommer indenfor i rummet, der skal udgøre rammen for dagens slag om fastelavnstønden, er det som at komme ind i et splinternyt hus. Et stort, nyt og lyst rum, nærmest en sal.

- Den er blevet gjort klar for et års tid siden, fortæller Michael Kristensen, formand for Ørum Sportsklub, der står bag aktiviteterne i klubhuset.

Han er i dagens anledning klædt ud som sherif med sherifstjerne, revolverbælte, hat og falske tænder - og det er også ham, der sørger for at opretholde ro og orden, da børnene bliver linet op i kø til at slå på tønden.

- Jeg har puttet naboens kat heri sammen med nogle slikposer, indleder han og sætter slaget i gang, mens hans som sherif sørger for, at alt går lovmæssigt til.

Børnene larmer rigtig meget - også efter at tønden er faldet ned, og klubaftenen glider over i fri leg. Men det er glad larm.

- Der er mange børn, og der er altid sådan en larm, fordi de nyder at være her. Men jeg synes, det er fantastik, at de er her og føler en tillid, siger forælder Linette Buus Andersen.

Nogle børn har forældre med, andre bliver droppet af - og forældrene skiftes til at have en vagt til klubaftenerne, hvor de har styr på maden, der denne dag er fastelavnsboller i forskellige udformninger med farvestrålende glasur.

Da tønden er overvundet, finder børnene nogle borde frem fra et lille rum i enden af den nye sal - rummet byder også på borde til airhockey og bordtennis, så der er mange muligheder for aktiviteter.

Den nye sal bliver også brugt til en anden ny ting i Ørum - her samles nogle af beboerne til zumba to gange om ugen, og det er der plads til.

Må gøre noget selv

Men borgerne i Ørum er slet ikke færdige med at skabe deres nye gamle samlingssted. Michael Kristensen viser rundt i huset, og den anden ende er helt anderledes end den nye flotte sal. Her er rodet og støvet, men der er en plan: Væggen mellem to gamle omklædningsrum er blevet brudt ned, og der er nu kommet basis for at skabe et stort rum, hvor der skal laves fitness-afdeling.

Der er flere år siden, at man opgav at samle nok fodboldspillere til at drive en fodboldafdeling i Ørum.

- Der var to store omklædningsrum, som ikke har været brugt i ti år, og som er fyldt med skidt og lort, fortæller Michael Kristensen, der også selv har spillet fodbold i Ørum for 30 år siden, selv om han er tilflytter fra Dronninglund.

Han viser rundt i rummet, der skal forvandles til fitnesslokale.

- Der skal nye vinduer og døre i, og der skal laves højt til loftet. Vi tænker det anderledes, så der også bliver noget, som børn kan bruge, fortæller han.

Der er dog arbejde for en rask mand eller ti, inden det kan blive til virkelighed, men der er stor vilje til at engagere sig i Ørum, der også tæller flere andre foreninger og fællesskaber.

- Vi har Forsamlingshuset, som er byens største aktiv, og der er banko hver uge, dans hver 14. dag og fællesspisning fem gange om året, fortæller Michael Kristensen.

Der er en bestyrelse for Forsamlingshuset og for bankospillet, og så har Ørum også en amatørscene og en madklub, ligesom kirken er en del af fællesskabet i landsbyen.

- Det er nogle damer, der kan lave god, kraftig mad, smiler Michael Kristensen.

Ørum har også et rekreativt område, Oasen, med bålhytter, legeplads og petanquebane - og selvfølgelig egen bestyrelse.

Med 50-60 husstande må man gå ud fra, at andelen af borgere, der sidder i den ene eller den anden bestyrelse, ligger temmelig højt i Ørum.

- Vi går lidt på skift, siger Michael Kristensen, der også peger på, at byens yngste generation er opdraget til det med foreninger og lokalt engagement.

- Det får det ind med modermælken.

Devisen er langt hen ad vejen, at hvis man vil have noget lavet, så må man selv i gang med at tage initiativ.

- Man kan godt sætte sig ned eller skrive et brev til kommunen, men det er bedre at gøre noget selv, siger Michael Kristensen.

Flere planer

De frivillige har også lavet et handicapvenligt toilet, og et mere er planlagt.

- Vi har snakket med handicapidrætten og med plejehjemmet, for vi vil gerne have dem til at bruge det i dagtimerne, fortæller Michael Kristensen.

Der er også gang i en idé om at søge penge til en multibane med musik indlagt, hvor børn og unge kan mødes.

- Der er ikke nogen, der har et gadehjørne længere, man kan hænge på. Vi vil gerne lave et sted, de kan gå hen, når de har fri fra skole, siger Michael Christensen.

Og så er der et ønske om at få lavet et tøltspor til dem, der rider på islandske heste.

Idéerne falder tæt i Ørum, og den største udfordring er faktisk at få finanserne til at følge med ildsjælenes tempo - byens initiativer nyder godt at sponsorater flere steder fra.

- Det er mere pengene, det kniber med at følge med. Men det er nu gået godt, konstaterer Knud Nielsen, 81 år og en af de bærende kræfter blandt de frivillige.

Målt ud fra børnenes glade larm denne klubaften - hvor han sammen med sin kone Else Nielsen har forældrevagt eller rettere bedsteforældrevagt - virker det til, at der er skabt noget godt og fælles i Ørum.

Faktisk i en grad, så nogle af børnene fra den lidt større landsby Klokkerholm, hvor Ørum-børnene går i skole, også rejser til Ørum for at være med i børneklubben.