Mosbjerg

Gammelt værktøj og ny træpumpe

To medlemmer af Vendsyssel Vand- og Pumpelaug genopliver gammelt håndværk

MOSBJERG:Niels Olesen glæder sig over, at et meget gammelt værktøjssæt, som han i årevis har haft liggende, i nogle dage er taget i anvendelse igen i forbindelse med at gården Bjørnager ved landskabs- og landbrugsmuseet skal have en ny udendørs træpumpe. - Min oldefar og bedstefar levede af at lave pumper, og min far hjalp til. Måske er det det eneste sæt værktøj tilbage fra den tid, hvor der blev lavet træpumper, som den vi er ved at lave nu. Jeg har i hvert fald ikke hørt om andre har det liggende, siger Niels Olesen, da NORDJYSKE kommer forbi værkstedsladen på museet, hvor han sammen med Erik Holm Andersen over flere dage har varmet sig godt igennem ved hårdt fysiske arbejde. Arvestykke Selv har Niels Olesen været landmand, men da håndværket med at lave udendørs træpumper gik af mode og helt ophørte i 1940'erne blev værkstøjssættet opbevaret i slægten. Og interessen for pumper har han bevaret som medlem af Vendsyssel Vand- og Pumpelaug, og det er også i den egenskab at Erik Holm lægger armkræfter i den nye pumpe. - Der skal bores utrolig nøjagtigt for at pumpen kan fungere. Du kan prøve at kigge igennem der. Det er vi sluppet ret godt fra. Det er højst et par millimeter ved siden af, fortæller Niels Olesen og peger på den tre og halv meter lange træstamme, hvor de to laugsmedlemmer har boret et hul midt ned igennem. - Det tog os en god eftermiddag at lave det. Kom, så skal jeg vise dig boret, vi har brugt, tilføjer Erik Holm, og går hen til et fire meter langt bor af smedejern, som de har brugt håndkraft til at dreje igennem stammen. Ædelgran Den gamle vandpumpe på Bjørnager har stået der en snes år, men da den ikke er blevet brugt ret meget, er den gået hurtigere i forrådnelse end normalt. Den har Niels Olesen også været med til at lave. - De gamle håndværkere ville helst bruge rødgran til at lave træpumper. Den gamle pumpe på Bjørnager var også af rødgran, men vi fik lov til at lov at udvælge en ædelgran på museet til den nye pumpe. Vi kunne godt mærke, at det er et bedre træ. Kernen var ret hård, indskyder Erik Holm. Der kommer desuden et låg på overkanten af den nye pumpe for at undgå at den tager skade af forskellig vejrlig. Da avisen besøger de to laugsmedlemmer har de afsluttet det meste af borearbejdet, men endnu mangler der en tud, der skal sættes på stammen. Flere bevægelige dele til pumpen ligger også klar til at blive samlet. Ved gadekæret For begge er det en sjov oplevelse at genoplive et håndværk, som i tiden fra omkring 1800 til omkring 1. Verdenskrig havde sin storhedstid, men som aldrig vender tilbage, fordi den teknologiske udvikling forlængst har gjort håndværket forældet. Pumper af den type, der står ved Bjørnager, blev ofte bygget til at stå i en fælles dam i landsbyer, og disse gadekær var et meget benyttet sted til vanding af kreaturer og heste. Nogle af landsbyens beboere var nødt til at hente vand til husholdningen ved gadekæret, og typisk holdt smeden til i nærheden af kæret for på den måde at have nem adgang til vandet. Fra 1764 skulle hver landsby have en sprøjte og tit blev sprøjtehuset placeret lige ved gadekæret og pumpen. - Efter 1. verdenskrig blev pumperne afløst af hæverter, som blev ret udbredte. Jeg har i vand- og pumpelauget været med til at registrere omkring 300 hæverter, sigr Erik Holm ved afslutningen af samtalen.