Gandrup, byen i midten og tæt ved Limfjorden

5
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

I den nordlige ende af Gandrup er der åbne grønne områder ned til Skiveren.

GANDRUP:Gandrup er med sine 1543 indbyggere en af de større landsbyer, som kommer med i den nye storkommune fra Hals Kommune. Den skiller sig ud ved at have en større industri, der når langt ud over landets grænser, ligesom den er ”selvforsynende” indenfor det sociale og kulturelle område. Ved den tidligere kommunalreform i 1970, blev Gandrup valgt som stedet, hvor rådhuset skulle bygges. Nu er der gået 36 år, og den næste reform er ved at være på plads. Rådhuset bliver stående som servicecenter, og skal undergå endnu nogle forandringer. Langt om længe er der nemlig fundet penge og vilje til at forskønne Gandrup. Det store projekt bliver byens hovedgade, Borgergade, og da Rådhuset ligger lige ud til gaden, inddrages parkeringspladsen i planen til et lille torv. Selvom Gandrup ikke er den by, man naturligt kommer igennem fra Aalborg til Hals, er det en by, som har udviklet sig pænt op gennem tiderne, hvor den gamle landsby med en samling gårde og huse voksede sammen med stationsbyen, som blev grundlagt i 1999. Men allerede i 1895 blev Aalborg-Hals landevej anlagt nord for det gamle Gandrup. Og man skal stadig bevæge sig en kilometer syd for landevejen i Ø. Hassing for at komme ind til byen. Ildsjælearbejde Ø. Hassing er sammen med Holtet de to små landsbyer, der hører ind under Bymodel Gandrup, og i disse uger, disse dage er Gandrup og Ø. Hassing ved at blive forbundet med en tunnel, så man kan gå eller cykle lige fra Gandrup, over det rekreative område, Teglværkssøerne, til Ø. Hassing. Det er et resultat af en borgergruppes ildsjælearbejde for, at Gandrup kan fortsætte med at udvikle sig som et godt bosted samt med erhvervsudvikling. I 1857 var Gandrup en lille landsby omkring det gamle gadekær, men da så Sæbybanen dukkede op begyndte aalborgfolk at flytte på landet. Byen voksede, da Teglværket så muligheden med banen, og Gandrup bliver nu også en stationsby, hvor toget kom fra Ulsted. Teglværket kan sammen med stationen betragtes som ”kernen” i byen, der igennem den første halvdel af det 20énde århundrede rummede margarinefabrik, motorfabrik, mejeri, gartneri, karetmagerværksted, elektricitetsværk og 50-60 forretninger af alle typer. Da billismen virkelig fik fat, måtte mange forretninger give op, ligesom Sæbybanen lukkede i 1968. Ny opblomstring Gandrup er stadig omkredset af landbrug, nu blot med færre men større brug, og antallet af forretningerne er skrumpet ind. Men man behøver ikke at bevæge sig ud af byen for at købe ind. Byen er ved at få en opblomstring. I den sydlige ende af Borgergade ligger DagligBrugsen og i den nordlige ende Spar-købmanden. Tank- og servicestationen har netop skiftet ejer, så Shell-stationen er blevet til First Stop-servicestation. Der er kommet en genbrugsforretning, som går strygende, man har en smedeforretning og snart også en maler- og tapetforretning, der starter i en lukket møbelforretning. Bysamfundets motor Mens erhvervslivet på denne måde er med til at sætte byen på landkortet, må Gandrups ”indre go”, bysamfundets motor, være det rige foreningsliv, der tæller ti aktive foreninger. Borgerforeningen har i nyere tid haft 25 års jubilæum med dilettant og FDFérne har fået nyt hus. - Og så har vi Danmarks bedste motorsportsklub med over 100 medlemmer, tilføjer Ernst Maahn, der er en af Gandrups store ildsjæle. Motor Sports Klubben Gandrup holder hvert år et legendarisk græsbaneløb, N.O. Jensens løb, med deltagelse af kørere fra mange europæiske lande. Men der findes også et bådelaug, for syd for byen løber Limfjorden ved Skiveren, og én gang om året mødes lauget for at sætte bådehuset i stand. Holtet, der ligger på vejen fra Aalborg til Hals, udmærker sig ved, at den lille landsby har ikke mindre en tre fodboldbaner - og de bruges meget. Lidt malurt bliver der dog smidt i bægeret, trods Gandrups mange fortræffeligheder. Man er lidt bange for at blive glemt. - Det kan undre, at Gandrup altid er den sidste af de fem bysamfund i Hals Kommune, som er blevet begunstiget med tilskud eller nævnt i forbindelse med udvikling. Måske hænger det sammen med, at her ikke bor så mange lokalpolitikere, siger Ernst Maahn. Fremtiden er han dog ikke så bange for, for der flytter hele tiden folk til Gandrup. Formanden for Borgerforeningen, Flemming Johannessen, gir ham ret: - Vi ser, at mange, der er født og opvokset her, kommer tilbage og køber de gamle huse, der så bliver restaureret. Byen kan ikke give arbejde til alle. Teglværket alene har 50 mand ansat fra lokalområdet, og Gandrup Elementfabrik beskæftiger endnu flere, men ellers arbejder ca. halvdelen af byens arbejdsstyrke i Dronninglund eller Aalborg. Borgergruppen har arbejdet kraftigt på at skaffe erhvervsudvikling til Gandrup, så derfor har man indledt et samarbejde med Erhvevsforeningen Limfjorden i V. Hassing. - Og så skal vi ikke glemme, at Gandrup kun ligger tre kilometer fra V. Hassing, markerer Ernst Maahn med henvisning til Gandrup som bosætningssted.