Gang i centralt eksklusivt boligbyggeri

Licatation 1. marts baner vej for byggeri af 10 boliger med havudsigt

HIRTSHALS:Der har været tale om en ret lang drægtighedsperiode, når det gælder realiseringen af byggepanerne for de såkaldte Skipperhuse på hjørnet af Skippergade og Kystvejen i Hirtshals. Bygherren, møbelhandler Ib Jensen, erkender at der er gået lang tid, siden offentligheden første gang hørte om planerne. Men når der 1. marts holdes licitation over byggeriet, banes der samtidig vej for, at der snart sker noget synligt på det attraktivt beliggende hjørne. -Folk i Hirtshals hopper ikke sådan lige på sådanne planer. Men det kan lade sig gøre.Det beviser vi nu. Og det blev faktisk også bevist i fjor omkring kommunens udstykning på Stenbjerg. Jeg skulle have solgt fire ejerlejligheder, før vi kunne gå i gang. Lige nu er der solgt fem. Det kan altså lade sig gøre, siger Ib Jensen. Oprindelig var planen at bygge 12 andelsboliger på stedet. Men den gik ikke i Hirtshals. - Folk her vil selv have del i værdistigningen. De vil eje boligen. Vi brugte halvandet år på andelsprojektet, før vi sadlede om, fortællerhan. Han er dog ikke så ked af, at det har taget noget tid. -Jeg har jo min møbelforretning. Men jeg er da glad for, at der nu kommer gang i sagerne. Jeg frygter ikke for de sidste fem lejligheder. Når først byggeriet er i gang, og der bliver noget konkret at tage stilling til, er jeg sikker på, at vi nok skal få dem solgt, siger han. EDC-mægleren i Hirtshals står for formidlingen af salget af skipperhusene. - Vi har delt store mængder af salgsmateriale ud. Men folk har nok svært ved at skrive under på noget, der foreløbig kun findes på papir. Når nu husene begynder at skyde op, vil man kunne danne sig et mere konkret billede af, hvad det er.Så skal der nok komme flere købere til, siger ejendomsmægler Kim Roden. Byggeriet består af fem to-etages huse i røde sten med sort tagpap, og med en lejlighed på hver etage. Størrelsen på lejlighederne bliver fra 91 kvadratmeter til 124 kvadratmeter. Prisen for den mindste lejlighed er 1,45 mio kr., mens de største koster 2,1 mio. kr. De ti lejligheder, der alle får en fantastisk udsigt over Skagerak, får gode fællsarelaler. En stor lagerbygning ved møbelmagasinet indrettes nemlig til fælleshus. Og, som det hedder, så får beboerne 50 m til stranden, 150 meter til centrum og 5 km. til golfbanen.