Gang i den på Gymnastikkens Dag

Mariann Stenholm
De to airtracks, som DGI’s Gymnastikkaravane havde med, var et hit hos børnene. foto: martin damgård
Gymnastik 25. august 2007 06:00

FJERRITSLEV: Selv en strålende og lokkende sommersol uden for lagde ikke nogen større dæmper for interessen, da Gymnastikkaravanen fra DGI rykkede ind i Centerhallen i Han Herred Fritidscenter med tre energiske instruktører, airtrackmåtter og gymnastiklegetøj af forskellig slags. Omkring 100 børn tog i mod Fjerritslev Gymnastikforenings tilbud om at markere foreningens 60 års fødselsdag med underholdende motion, og der vankede en kæmpestor kagemand, saft og æbler i en pause i dagens anledning. Fødselaren trives i bedste velgående, fortæller formand Lone Nør Nielsen. - Vi har omkring 150 medlemmer, og vi opretter to nye hold i år, et for unge piger og et for udviklingshæmmede, oplyser hun. - Vi mangler stadig et par ledere og medhjælpere, så vi vil meget gerne i kontakt med frivillige, der kunne tænke sig at give en hånd med, opfordrer formanden.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...