Motionsidræt

Gang i gigt-patienter

AALBORG:Det gælder om at finde en motionsform der passer til kroppens behov, så den ikke bliver overbelastet. Det gælder også gigtpatienter, så i denne uge har Aalborg-kredsen arrangeret et besøg hos Fitness.dk i Prinsengade onsdag mellem kl. 9 og 15. - Man kan sagtens motionere, så længe man vælger sin motion med omtanke, siger formanden for Gigtforeningens kreds i Aalborg, Agnete Christensen. Udover styrketræning nævner hun Tai Chi, gåture, svømning, cykling eller rulleskøjter som nogle af de motionsformer, der kan styrke led og muskler.