Gang i godserne

Det er mange år siden, at de danske herregårde udgjorde et kraftcentrum i lokalområdet. Men det skal der gøres noget ved, mener man i fonden Realdania, der i foråret iværksatte kampagnen Fremtidens Herregård. Her ses herregårdsmuseet Gl. Estrup nær Randers. Foto: Jørgen Jørgensen/Realdania

Det er mange år siden, at de danske herregårde udgjorde et kraftcentrum i lokalområdet. Men det skal der gøres noget ved, mener man i fonden Realdania, der i foråret iværksatte kampagnen Fremtidens Herregård. Her ses herregårdsmuseet Gl. Estrup nær Randers. Foto: Jørgen Jørgensen/Realdania

Herregård. Alene ordet maner billedet frem af magtfulde adelsfolk, smukke interiører og et væld af tjenende ånder, der skrubber, skurer, høster, passer dyr og klipper hække til herskabets tilfredshed. I hvert fald i et historisk perspektiv. Nutidens herregård er en lille arbejdsplads, der i gennemsnit kun har 8,7 ansatte, og moderne ejere er langt fra klicheen om det arbejdssky overklasseløg. - Herregårdene har været de største arbejdspladser i deres område, men i dag er det typisk ejeren af herregården, der selv sidder i traktoren, siger Marie Andersen, der er museumsinspektør ved herregårdsmuseet Gammel Estrup. På de 65 procent af herregårdene, der stadig har land- og skovbrug som hovedindtægt, er antallet af ansatte da også kun 5,5 i gennemsnit. På andre gårde, der henter de fleste penge hjem på for eksempel hoteldrift og konferencer, er gennemsnittet 15,1 ansatte. Der er altså langt til fordums storhed. Trods fine titler, slægtstavler og store forhold er det efterhånden længe siden, at de danske herregårde udgjorde et kraftcentrum i lokalområdet. Men det skal der gøres noget ved, mener man i fonden Realdania, der i foråret iværksatte kampagnen Fremtidens Herregård. 100 millioner kroner skal skydes ud i de danske herregårde og støtte nye tiltag. For trangt til mejetærskeren - Med kampagnen vil vi i samarbejde med herregårdsejerne udvikle bud på, hvordan de danske herregårde - i en nytolket form - kan genindtage deres historiske position som dynamoer for udviklingen på landet, forklarer Hans Peter Svendler, direktør i Realdania. Et af midlerne er blandt andet en idekonkurrence, hvis vindere offentliggøres på mandag. Her er 45 millioner til uddeling blandt de knap 60 herregårde, der har indsendt nye ideer til, hvordan man kan skabe nye forretningsområder for herregårdene. Håbet er, at vinderne kan høste med erfaringer, som andre herregårde kan drage nytte af. Det er dog ikke kun et ønske om at skabe egnsudvikling og arbejdspladser, der har været motivationen for Realdania, der har tilnavnet Fonden for det byggede miljø. Det er også bekymring over, at herregårdenes kulturmiljøer og bygninger forsvinder. Mens de fleste måske især forbinder ordet herregård med hovedbygningen med spir og guldmaling, så lægger museumsfolket og andre kulturarvsvogtere vægt på, at en herregård ikke bare er det store fine hus. Herregården som begreb dækker langt mere, hvis vi skal kunne forstå dens historiske og kulturelle betydning. - Det er hele herregårdsanlægget, der er bevaringsværdigt, lige fra hovedbygning til avlsbygning og herregårdslandskabet. På sin vis er det hele noget, der er skabt af mennesker, og det repræsenterer en kulturarv på linje med landsbykirkerne, siger Peter Tom-Petersen, der er projektleder for kampagnen Fremtidens Herregård. Og her halter det, ifølge Realdania. De godt 600 danske herregårde rummer fantastiske fortællinger, unikke kulturmiljøer og bygninger, som repræsenterer noget af vores fineste bygningskunst, men de forfalder i takt med, at udgifterne til vedligeholdelse stiger. Og det går ikke mindst ud over de mindre spektakulære avls- og driftsbygninger, som er truede, fordi de ikke længere indgår i driften, lyder det fra Realdania. Også museumsinspektør Marie Andersen genkender billedet. - Mange af bygningerne er ikke tidssvarende mere. De passer ikke til moderne landbrug, for der er måske ikke plads til at køre mejetærskeren ind ad døren. Derfor ser man mange steder, at de står og forfalder, forklarer hun. Og ifølge Lars-Hågen Lange, der er bestyrelsesformand i foreningenen Danske Godser og Herregårde og selv ejer herregården Ørbæklunde på Fyn, vil ejerne også gerne bevare bygningerne, selvom de er blevet overflødige. - Jeg synes generelt, at ejerne er meget konservative omkring deres bygninger, selvom man måske kunne sige, at det var mere rationelt, at man havde fjernet omkring 30 procent af dem. Hvis man har et bygningskompleks, som måske findes 50 steder i landet, kunne man godt overveje, om vi skal bevare dem alle sammen, siger han. Huller i taget Politikerne har ikke været uden øre for herregårdenes problemer. Der kom ekstra hjælp i 2006, da regeringen og Dansk Folkeparti i deres finanslovsforlig blev enige om at give 24 millioner over fire år til restaurering af fredede herregårde - De fredede herregårde er blandt de mest nødlidende blandt vores fredede bygninger, så der er brug for en indsats for at fremme vedligeholdelsen af dem. Samtidig er der tale om meget omkostningstunge bygningsværker på grund af blandt andet alderen og størrelsen, udtalte daværende kulturminister Brian Mikkelsen ved den lejlighed. Da Kulturarvsstyrelsen uddelte penge fra puljen i 2007 kunne flere herregårde blandt andet glæde sig over, at der blandt andet kom penge til at restaurere gobeliner og skulpturer. De ekstra penge vakte da også begejstring hos Bygnings Frednings Foreningen, der er stiftet af private ejere af fredede bygninger. Beløbet gjorde til gengæld ikke. - Sammenligner man med de danske middelalderkirker, der årligt tildeles op imod 1 mia. kroner, har vi kun fået en luns, der er helt utilstrækkelig, sagde foreningens formand Birthe Iuel, som tilføjede: - Det regner ned igennem taget på mange fredede herregårde, og for at bringe dem i lige så god stand som middelalderkirkerne vil der - her og nu - let kunne bruges en 1/2 mia på at sikre, at den nationale kulturarv herregårdene repræsenterer ikke smuldrer mellem hænderne på os. Hånd i hånd Der er altså nok at bruge pengene til, og klagerne fra herregårdsejerne over de tunge udgifter til vedligeholdelse er da også tilbagevendende - ligesom utilfredsheden med de udgifter, der er forbundet med generationsskifte på herregårdene. Og hvis pengene ikke rækker til de fredede bygninger, så kan det være endnu sværere at få øje på, hvordan man skal få nok til at sikre de bygninger, der ikke er omfattede af en egentlig fredning, men kun er i kategorien bevaringsværdig. Lars-Hågen Lange håber da også, at Realdanias kampagnen kan sætte gang i alternativ tænkning og projekter, som kan rette op på, at denne type bygninger er en udfordring for herregårdene. - Der er jo ingen støtte til de bevaringsværdige bygninger, og hvis du som ejer skal vedligeholde bygningerne på de danske herregårde og brødføde en familie, så er der begrænsninger, siger han. At satse på, at de offentlige kasser redder hele kulturarven omkring herregårdene, mener projektchef Peter Tom-Petersen heller ikke er realistisk. - Jeg kan ikke se, hvor pengene skulle komme fra, da det vil koste mange, mange gange det beløb, der i dag afsættes til bygningsbevaring på de offentlige budgetter, siger han og peger i stedet på, at det gælder om at finde nye formål til de bygninger, der ikke længere bruges i den daglige drift. Pointen med Realdanias projekt er netop, at bygningsbevaring og egnsudvikling på den måde kan gå hånd i hånd. - Det er kun de sidste cirka hundrede år, vi har haft en bygningsfredningslov. Før den tid bevarede man ved at bruge. Huse og landskaber ændrede sig, men de blev bevaret ved at blive brugt, siger han. Stadig brug for traktoren Spørgsmålet er så, hvad de skal bruges til. Ifølge Peter Tom-Petersen er der mange muligheder - De danske herregårdsejere vil mange forskellige ting. Nogle starter projekter, der ligger tæt op af den traditionelle landbrugsfunktion, mens andre vil gøre herregården til et socialt centrum, siger han. Masser af herregårde har da også for længst forsøgt sig med nye veje og åbner i dag portene for kursusvirksomhed, arrangerer livsstilsmesser og huser bryllupper og brudepar i romantiske, herskabelige omgivelser. På Langeland er Realdania således også gået ind i et projekt, der skal forvandle Broløkkegård til et moderne ferie- og oplevelsescenter med plads til 100 overnattende gæster. Tanken er, at Broløkkegård skal være demonstrationsprojekt og forløber for Fremtidens Herregård. Den løsning virker bare ikke for alle, mener Lars Hågen-Lange. Selvom oplevelsesøkonomi er et buzzword, så er der stadig brug for både traktorer og motorsave på de danske herregårde. - Der er ikke plads til, at alle 600 herregårde lægger om til hoteldrift, og jeg har ikke kendskab til de store indtægter på det alternative. Der er selvfølgelig Egeskov som det gode eksempel, men dem er der heller ikke plads til mange af, siger han. På hans gård Ørbæklunde har man rundvisninger 10-12 gange om året og af og til koncerter, men fokus er stadig rettet mod herregårdens traditionelle indtægtsområder, og det er nødvendigt, mener han. - Man skal have styr på sit land- og skovbrug. Det er det, der er basis, siger han. Andre forsøger da også med nye ideer, der lægger sig mere op af traditionerne. De åbner gårdbutikker eller gør som Frijsenborg, Schackenborg og et par andre, der under navnet De 5 gårde sælger øl, brød og andre produkter med etiketter, der signalerer historisk vingesus og gammeldags håndværk. Også en oplagt løsning kunne man mene. Ikke mindst i en tid, hvor specialforretninger - i hvert fald indtil finanskrisen - og produkter i den eksklusive klasse har haft kronede dage. Men det er ikke helt så enkelt, mener Lars Hågen-Lange. Ikke mindst fordi herregårdsejerne som regel har blikket stift rettet mod næste generations muligheder og nødig vil tage chancer, der betyder, at den økonomiske situation bliver endnu mere spændt. - Det tager lang tid og kapital at få et nyt produkt til at slå igennem. Og her håber jeg da, at kampagnen kan bidrage, selvom 45 millioner selvfølgelig ikke rækker hele vejen, siger han. Luk op Uanset hvilke udfordringer herregårdene står over for, tror Peter Tom-Petersen dog på, at der gemmer sig masser af potentiale bag smedejernslågerne og voldgravene. - Historisk set har herregårdene lavet mange forskellige ting. De har altid været meget udadvendte og haft betydning for livet på landet ved at introducere nye tendenser inden for kultur, politik og måder at drive land- og skovbrug. I de sidste 100 år er de blevet mere lukkede om sig selv. Vi spørger så, om det ikke er muligt at lukke dem op igen og genindsætte nogle af herregårdene som motor for udvikling, siger han. Hvis det skulle ske vil det formentlig også vække begejstring i nabolaget - og ikke kun på grund af ekstra arbejdspladser. Selvom herregårdene ikke er, hvad de var engang, så er der stadig en fornemmelse af tilknytning, fortæller museumsinspektør Marie Andersen fra Gammel Estrup. - Vi ved fra interviewundersøgelser, at der er en stolthed over herregårdene. Folk føler, at det er noget, der er med til at kendetegne deres område, siger hun.