Gang i produktion af brint

BRUXELLES:Grønland satser i de kommende år på at få gang i produktion af brint. Det sker både for at bekæmpe drivhuseffekten og for at få gang i andre indtægtskilder end fiskeri. Det sagde vicelandsstyreformand Josef Motzfeldt, da han tirsdag holdt pressemøde i Bruxelles efter officielt at have startet forhandlingerne om en ny flerårig fiskeri- og partnerskabsaftale mellem EU og Grønland. Motzfeldt mødtes bl.a. med kommissionsformand Jose Manuel Barroso og ser optimistisk på afsætningsmulighederne for mineraler og brint. - Vi har altid ment, at det ikke er Grønland, der ligger afsides, men resten af verden, der ligger langt fra Grønland, sagde han med det smil. /ritzau/