Gang i visioner igen
Sidste år gik budgetterne så meget i minus, at kommunen valgte at skrinlægge sit visionsprojekt.
Men nu skal det i gang igen. Det har økonomiudvalget besluttet. - Det skal i gang, og der bliver nedsat en styregruppe, hvor hele økonomiudvalget er med. På et tidspunkt skal vi også snakke branding og hvordan vi gør det, men nu skal vi først være færdig med vores visionsproces, fortæller borgmester Lene Hansen (S). Der foreligger en vision, der går på tre områder: Sund vækst i erhvervslivet, flere fritids- og naturoplevelser og øget profilering af kommunens institutioner. - Vi skal ud at interviewe en række personer, som skal være med til at lave visionen konkret. Nu er vi jo ovre i det konkrete, hvor der skal laves nogle konkrete handleplaner, fortæller Lene Hansen. Der er planer om møder i styregruppen i april, maj og juni, og udover økonomiudvalget deltager også en projektleder, kommunaldirektøren og visionsprojektets eksterne konsulent, Kresten Schultz Jørgensen.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.