Gangstere på spil

Brønderslev by får besøg af gangstere til open By Night

Handelschef Michael Astorp og Mads Mynderup fra Stark fylder sand i spande til fakler, der skal pryde gaderne. Privatfoto

Handelschef Michael Astorp og Mads Mynderup fra Stark fylder sand i spande til fakler, der skal pryde gaderne. Privatfoto

BRØNDERSLEV:Gangster Night er titlen på årets Open By Night i dag torsdag i Brønderslev. Der vil være en række aktiviteter.Netop i aften udbryder der bandekrig i Brønderslev. De to gangsterfamilier Barbarossa og Agneli har sat hinanden stævne til den ultimative duel. De to familier kæmper om magten. På Arkadetorvet er der highjumper, ansigtsmaling for børn og. Traffic underholder med musik, og i pauserne spiller Larm og Lamper. I Nørregade-Ny Banegårdsgade er der traditionen tro en oplevelsesstand med landbruget. I Algade er der skydevogn, og her serverer BI’s Venner mad og drikke, ligesom Slagter Krabbe serverer mad. I Stjernekrydset/Nygade spiller Advokatens New Orleans Jazzband. I Bredgade er der musik og udstillingen i Bien (Grønningen). Der er musik og mad i Grønningens café. Der er hoppeborg for børnene. Der bliver udstilling af en del gamle biler i Algade, og Midtvendsyssel Veteranklub udstiller. Brønderslev Amatør Scene underholder i gaderne. Handelsstandsforeningen sørger for fakler til gaderne og butikkerne. En masse spande er fyldt op med sand, så der anbringes fakler i dem.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.