Skagen

Ganske trygt og supersolidt

Michael Falch & Poul Krebs har fået en rigtig god ide med at optræde sammen

11
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Kim Dahl HansenPoul Krebs og Michael Falch har slået stemmer og sange sammen og har et seks mands band bl.a med Lars Skjæbæk og Rune Kjeldsen, guitarer.

SKAGEN:Det er jo ikke nogen dårlig ide, de der har fået. Falchen og Krebsen. At slå deres stemmer og sange sammen,

For de klæder jo på mange måder hinanden og bevæger sig i det samme poetiske dansksprogede univers, med dagligdags bekymringer om livet og kvinden og dengang de første gang hørte rock’n’roll og bestemte sig for, at det var det, de ville lave.

Efter at have været til den samme Deep Purple-koncert i 1971. Uden dog at møde hinanden.

Skrive sange, måske blive stjerne og undervejs få undersøgt både sig selv og meningen med det hele.

Det er lidt en ironisk pointe, at bandet åbner med temaet fra ”De uheldige helte”, tv-serien med Roger Moore og Tony Curtis, inden de to guitarbevæbnede herrer indtager scener og lægger ud med ”To mands hånd”, titelnummeret fra deres første cd.

Det er jo en sang, ligesom stort set hele repertoiret, som de to snildt kunne fremføre akustisk, men her får den for fuld skrue og stort band bagved. To trommeslagere, to keyboardspillere, el-bassist og to guitarister, heriblandt en af landets bedste, Rune Kjeldsen.

Det er stort og flot orkestreret, på kanten af det opulente og oppustede, men de to tenorer har godt greb om hallen, og her er taktfaste klapsalver, og alle er oppe at stå lige fra starten.

- Du er stjernedrysset for mig i den her gudsforladte tid, synger Michael Krebs, og det er englemusik i ørerne på den udsolgte sal. Det kan simpelthen ikke gå galt for den trygge danskrocks konger, når de med de kendte sange og professionelt showmanship roser publikum for at se godt ud og ellers leverer et godt miks af henholdsvis Falch- og Krebs-sange.

”Ud af mørket” med solid guitarsolo fra Lars Skjærbæk, inden vi slår et smut omkring ”En drømmers by” eller bliver forelsket og nostalgisk erindrende på ”En kaj i Kalundborg”. Michael Falch synger mere rock, lige på og rent, mens Poul Krebs mere er i det drævende og småbrægende.

Men det kan undre, at det store bands musikalske potentiale ikke bliver brugt til noget mere i første sæt.

Rockfesten kommer ikke rigtig helt op at køre før pausen, men der kommer godt nok andre kammerjunkere i kærnemælkskoldskålen i andet sæt. ”Trækfugle” bliver leveret med nerve og energi af Falch, efterfulgt af en overgiven ”Prinsessen af Aalborg” - en sand Krebs-sang.

Vi får en stille kærlighedsballade ”Uden dig” med smukt slideguitarspil, men så kommer der for alvor fart over rocktoget fra ”Høje Bjerge”, og ikke mindst ”Leidesplein”, hvor de to uheldige helte selv slipper grebet i guitarstrengene og lader bandet køre den helt ud, blandt andet med en fræsende orgelsolo.

Der går gammeldags Malurt-stemning i den fra ”Mød mig i mørket”, fællessang og tårevædet stemning i ”Sådan nogen som os” - ja, vi har jo alle brug for en kæreste og hvem vil ikke gerne være den, som får ordene ”og den kæreste havde jeg tænkt skulle være dig” sunget med smørstemme og overbevisning?

Det er de gode ”klassiske” sange fra de to herrers bagkatalog, som trækker en stensikker sejr i hus, med fuldt skrål på åh-åh-åh publikumskoret til ”Superlove” - ”vil du, vil du, break my heart”, inden vi tager hul på ekstranumrene.

Ny energi i de gamle hits, et superprofessionelt band, en gennemkoreograferet sceneoptræden - et perfekt match til festivalens feststemte publikum.

Michael Falch & Poul Krebs

Skagen Kultur- og Fritidscenter.

fredag aften.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst