Redningsvæsen

Garage med gasfyr undslap flammerne

Årvågen nabo fik tilkaldt brandvæsenet, som fik slukket ild i brændestabel

Brandvæsenet fik afværget en større brand i garage med gasfyr. Arkivfoto: Torben Hansen
Brandvæsenet fik afværget en større brand i garage med gasfyr. Arkivfoto: Torben Hansen

MEJLBY: Det lød farligt, da en beboer i Mejlby mandag kl. 12.30 hørte store brag ovre fra naboen på Mejerivej og opdagede, at det brændte ved garagen.

Her befandt sig nemlig også et gasfyr, så da brandmændene fra Falck i Aars kom farende, efter at naboen havde slået alarm, var de beredte på, at situationen kunne udvikle sig:

- Når der er sådan et gasfyr indblandet, er vi altid lidt forsigtige, siger indsatsleder Gert Jensen fra Rebild Kommune.

Imidlertid viste det sig heldigvis, at det var en brændestabel uden for garagen, der var gået ild i, og brandvæsenet fik hurtigt stoppet branden, før den nåede ind i garagen.

- Der røg et par tagplader og lidt udhæng, men det var rigtig godt, naboen opdagede det, for beboerne var selv taget på indkøbstur. Men brandmændenes middagspause røg selvfølgelig også, lyder det afslappet fra indsatslederen efter den vellykkede aktion på en times tid.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden