EMNER

Garanti til psykisk syge på plads

KØBENHAVN:SF har ifølge Politiken valgt at støtte delvis privat psykiatrisk behandling af sindslidende, og dermed falder en såkaldt "behandlingsret" på plads. Det betyder, at psykisk syge fra 2010 maksimalt skal vente to måneder, før de har krav på behandling i enten offentligt eller privat regi. Det er sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K), der har ønsket en behandlingsret for psykiatriske patienter. Bag ham står et bredt flertal. Men SF har hidtil strittet imod, og det gav problemer, da pengene til ordningen skulle findes i den såkaldte satspulje - et forlig, som SF er en del af. /ritzau/