Færdselsforseelser

Garden har jubilæumstravlt

} GARDERFEST: Kimbrergarden er på jagt efter tidligere gardere. Og det er sin sag, erkender Maria Lynnerup, der er tambourmajor i Kimbrergarden. - Det er svært og tidskrævende at finde samtlige "gamle" gardister, så vi håber, at vi ved hjælp af rygter og medieomtale vil kunne få kontakt til dem, forklarer hun. Det er vigtigt for garden af den simple grund, at de tidligere gardister skal inviteres med til den store 25 års jubilæumsfest 29. oktober. Garden har allerede markeret jubilæumsåret med en øveweekend med tre andre garder, der resulterede i en stjernemarch ned gennem byen. 29. oktober bliver kronen på værket med en jubilæumskoncert sammen med Sigurd Barret på gymnasiet med efterfølgende reception og fest. Borgerne i Aars kan i løbet af de kommende måneder også se frem til en lille gave i form af et husstandsomdelt jubilæumskrift om byens garde. } FLUGTBILIST: Søndag aften stødte en bil og en knallertkører sammen i Himmerlandsgade. Uheldet skete, da en knallerten, der blev ført af en 16-årig dreng fra Ranum, kørte ad Himmerlandsgade. Her blev han påkørt bagpå af en bil, der kørte fra Markedsvej ud på Himmerlandsgade. Føreren af bilen kørte fra stedet uden at give sig til kende. } FÆRDSELSUHELD: En 23-årig kvinde forulykkede lørdag med sin personbil på Aggersundvej ved Hornum. Kvinden mistede af ukendte årsager herredømmet over bilen og kørte i grøften, hvor bilen væltede rundt på taget. Føreren blev bragt til Aalborg sygehus til undersøgelse for skrammer og knubs. } EJENDOMSHANDLER: Matrikel: 4 DL, Dybvad Mølle, Aars. Beliggende: Dalstrøget 18. Sælger: Boet efter Else Ketty Nielsen. Køber: Jette Urth. Ejd.værdi: 690000. } POINTTAB: Aars IK's andethold i serie 3 hold led sæsonens førte pointab, da opgøret mod Sebber IF sluttede 1-1 efter 1-0 til Aars ved pausen. Sebber er det bedste hold, vi hidtil har mødt hidtil, erkender træner Nicolaj Sørensen.