EMNER

Gasa fyrer 54 ansatte

Odense, tirsdag /ritzau/ Gasa Group fyrer 54 ansatte. Selskabet, som handler med potteplanter og blomster, vil skabe en mere enkel struktur og tjene flere penge. Koncernen, som har 630 ansatte, forventer at forbedre sit driftsresultat med mindst 50 millioner kroner i det kommende regnskabsår. Ifølge administrerende direktør Michael Honoré, som fik sit job den 1. maj, er det med "stor beklagelse", at de 54 ansatte skal ud. Det sker netop, som koncernen samtidig melder om vækst i afsætningen af potteplanter til de store grossister og detailkæder. Det ene af de store driftssteder for Gasa Group i Odense bliver sat til salg, mens aktiviteterne samles på Lavsensvænget. Det andet driftssted for Gasa er i Tilst ved Århus. /ritzau/