EMNER

Gaseksplosion gav adgang til penge

Gerningsmændene brugte med stor sandsynlighed gas ved sprængning af hæveautomat i Terndrup (opdateret 10.47)

Det ødelagte hjørne af sparekassebygningen i Terndrup efter den voldsomme eksplosion natten til torsdag.Foto: Claus Søndberg

Det ødelagte hjørne af sparekassebygningen i Terndrup efter den voldsomme eksplosion natten til torsdag.Foto: Claus Søndberg

TERNDRUP:Med baggrund i videoovervågning og tekniske spor peger efterforskningen på at tre personer natten til torsdag med en slange har fyldt gas i boksen med en slange, fortæller vicepolitikommissær Johan Nielsen.

- Vi har nu en formodning om, at gerningsmændene på en eller anden måde har pumpet gas direkte ind i hæveautomaten og frembragt en eksplosion, siger han.
Den betød blandt andet, at et område på cirka en gang en meter af tegltaget blev ødelagt og flere mure tæt på hæveautomaten flyttede sig og flere vinduer blev ødelagt.
Eksplosionen var så voldsom, at der er fundet glasskår omkring 100 meter fra gerningsstedet.
Politiet har efterfølgende modtaget en håndfuld henvendelser fra vidner, der blandt andet har set tre gerningsmænd flygte fra sparekassefilialen i Terndrup.
- De er set flygte i en mørk stationcar, sandsynligvis en Skoda eller måske VW Passat. Det skete i østlig retning ud af byen, men sporet af dem stopper på Østermarksvej, forklarer Johan Nielsen som status for den nuværende politiefterforskning af sagen.

Hemmeligt beløb stjålet

Hvor mange penge det lykkedes gerningsmændene at stjæle ved sprængningen af hæveautomaten, vil hverken politiet eller direktør Per Sønderup fra Sparekassen Hobro oplyse.

Dog ved sparekasseledelsen på nuværende tidspunkt godt, hvor stort et beløb det drejer sig om.
Efter planen genåbner sparekassefilialen på centertorvet i Terndrup for ekspedition mandag. Dog må kunderne i en kort periode benytte bagindgangen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.