Gashåndtaget i bund

Unge får mulighed for at give den gas på lukket bane, inden de slippes ud i trafikken.

Esben Heine
Mariann og Thomas Kristiansen og datteren Camilla har alle samme interesse. Foto: Carl Th. Poulsen
Dronninglund 1. september 2008 06:00

- Her er der mulighed for at give den gas. Det er helt fantastisk at opleve børn og unge dreje gashåndtaget i bund. Det siger Poul Larsen, der er formand for Lunderbjerg Motocrossklub. Foeningen havde i weekenden åbent hus, for at slå et slag for sporten. Der var stor interesse for at følge kørerne. Klubben tæller i dag ca. 100 medlemmer, hvoraf omkring 60 er aktive. Kørerne er i alle aldre. Der er en bane for de allermindste, mens de ældre slippes ud på den store bane. Foreningen er tilsluttet Danmarks Motor Union, og det er maskiner mellem 125 og 500 kubikcentimeter, der køres på. Motocross er også en sport, hele familien kan være samlet om. Det er familien Kristiansen fra Dronninglund et tydeligt bevis på. Det begyndte med, at Mariann og Thomas Kristiansens datter Camilla, der nu er 15 år, begyndte at køre. - Da Camilla fik en ny crosser, delte Thomas og jeg om den gamle. Men den havde for få kræfter, og så fik vi en 250 kubikcentimeter. Men det var svært at dele, og nu har vi hver sin, fortæller Mariann Christiansen. - Men det er ikke en dyrere hobby end at have hest, bemærker Mariann Kristiansen. Familien består også af en datter på 18 år, der ofte hjælper med praktisk opgaver på crossbanen på Lunderbjerg ved Dronninglund. Lundergbjerg Motocrossklub er dannet i 1975. Banen er etableret på det tidligere cementstøberi. Det var Dronninglund Kommune, der stillede arealet til rådighed. Det stykke jord, der rådes over, er netop blevet udvidet, idet bygningerne er fjernet. Poul Larsen siger, at det er et ønske at få flere af de yngste medlemmer.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...